Transport

I Danmark er de fleste store udenlandske biludlejningsfirmaer repræsenteret, de fleste med et landsdækkende filialnet. Dertil kommer en lang række mindre, lokale udlejningsfirmaer. Alt efter model og type vil dagslejen typisk ligge mellem 600,- og 1.300,- kr. hvortil skal lægges km-afgift og forsikring. Mange selskaber har særlige ’Weekend-tilbud’, der betyder lavere priser i perioden fra fredag eftermiddag til mandag morgen.

For at leje bil i Danmark, skal du fremvise et gyldigt kørekort, og have kørt bil i mindst seks eller tolv måneder afhængig af selskab. De fleste udlejningsselskaber forlanger desuden, at du har et internationalt credit-card.

Minimumsalderen for at leje bil i Danmark er mellem 21 og 28 år, afhængig af hvilken biltype, du vil leje. Unge under 23 år bliver af nogle firmaer opkrævet et  særligt ”ung fører-gebyr”.

Her kan du søge efter biludlejere i Danmark

Biludlejere i Københavns Lufthavn