Praktisk information

Bondegårdsferie er en meget populær og familievenlig ferieform, hvor du og familien lærer landmandslivet nærmere at kende. Der er to varianter af denne ferieform, nemlig Bondegårdsferie og Ferie på landet. Ved Bondegårdsferie bor du på gården i en selvstændig bolig eller i et værelse, og værterne tilbyder ofte enten kvart-, halv- eller helpension. Ved Ferie på landet bor du oftest i en selvstændig lejlighed med eget køkken og bad og står selv for husholdningen. Der er også den forskel, at hvor Bondegårdsferie som regel bliver udbudt af gårde, der har en aktiv landbrugsproduktion, er dette ikke altid tilfældet ved Ferie på landet. Er der aktiviteter på gården, kan du for begge ferieformers vedkommende tage del i disse i det omfang, det er tilladt, og du har lyst. 

Her kan du søge efter privat overnatning i Danmark

Hvad koster det?

Bondegårdsferie koster fra 400,- kr. pr. overnatning for to personer i dobbeltværelse. Morgenmad koster typisk 50,- kr. pr. person pr. dag og aftensmad 100,- kr.. Ferie på landet koster i højsæsonen fra omkring 3.500,- kr. for en uge for en lejlighed med fire sengepladser. 

Flere turistbureauer formidler Bondegårdsferie og Ferie på landet og forskellige organisationer tilbyder disse ferieformer, fx:

Landsforeningen for Landboturisme

Landsforeningen for Økologisk Landboturisme

Dansk Bed & Breakfast®

App til oplevelser på landet

Landsforeningen for Landboturisme har lavet en app, "VisitFarmen", der viser vej til oplevelser og overnatning på landet i alle egne af Danmark.
Læs mere om "VisitFarmen".

Få inspiration til juleoplevelser i hele Danmark og deltag i årets store julekonkurrence, hvor førstepræmien er et eventyrligt ophold for to i København