Praktisk information

Som udgangspunkt har alle ret til at færdes i den danske natur, men man skal tage hensyn til dyr og planter og andre mennesker, man møder i det fri, ligesom man skal tage hensyn til landmænd, skovejere og andre private grundejere. Derfor skal du også altid følge eventuelle anvisninger eller skiltning på stedet. 

Nogle steder kan adgangen til naturen være helt eller delvist forbudt, fx på militærarealer og i reservater eller i forbindelse med jagt.

Du kan læse mere om adgangen til den danske natur på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvad du må og ikke må i de danske skove

Hvad du må og ikke må i de danske skove er afhængig af, om skoven er privatejet eller offentlig.

Er skoven privat, hvilket to ud af tre skove er, må du:

- Færdes til fods og på cykel på stier og veje
- Færdes i skoven fra klokken 6 morgen til solnedgang

Er der tale om en offentlig skov, må du:

- Færdes overalt, også udenfor stierne
- Ride, men der gælder særlige regler, så kontakt skovejeren
- Færdes i skoven på alle tider af døgnet
- Overnatte på de dertil indrettede overnatningssteder

Læs om oplevelser i den danske natur

Få inspiration til juleoplevelser i hele Danmark og deltag i årets store julekonkurrence, hvor førstepræmien er et eventyrligt ophold for to i København