Praktisk information

Golf er en meget populær sport i Danmark og med små 200 baner, har du rigtig mange og meget varierede muligheder for at spille golf i ferien. Banerne ligger tæt, så på den samme ferie kan du sagtens prøve kræfter med flere forskellige anlæg. Som gæstespiller er du velkommen på de fleste golfbaner i Danmark, men mange klubber har handicapbegrænsninger, så derfor er det en god idé at kontakte klubbens træner eller sekretariat inden, du starter. Når du henvender dig på golfbanen, skal du kunne dokumentere handicap og medlemsskab af en golfklub.

Green-Fees

I forhold til niveauet generelt i Europa, er det billigt at spille golf i Danmark. Green-fees koster fra ca. 200,- kr. på hverdage og fra ca. 300,- kr. i weekenderne.

Sæson

Golfsæsonen er lang i Danmark. Du kan stort set spille hele året - i perioden fra november til april vil der som regel være tale om vintergreens.

Pay & Play-baner

En del af de danske golfbaner er såkaldte Pay & Play-baner, hvor du kan spille uden at være medlem af en golfklub i forvejen.

Her kan du læse mere om Pay & Play-baner.

Her kan du læse mere om golf i Danmark