Praktisk information

Med mere end 350 lystbådehavne er der aldrig langt til næste havn på en sejlerferie i Danmark. Der er havne i alle kategorier; fra små stemningsfyldte havne til store moderne marinaer. Småhavnene finder du især på de små øer, mens de større havne især koncentrerer sig i og omkring byerne langs den jyske østkyst samt på Sjælland og Fyn.   

Faciliteter

Udvalget af faciliteter afhænger af havnens størrelse, men alle tilbyder faciliteter som vand, strøm, toiletter og bad.

Her kan du søge oplysninger om faciliteterne i de enkelte lystbådehavne i Danmark

Takster

Taksterne for at ligge over i en havn bliver fastsat lokalt, og kan derfor variere fra sted til sted.
Normalt betaler du efter bådens længde, og du kan regne med følgende gennemsnitlige døgnpriser: 

Både under 8 meter:: 60.- til 150,- kr. 
Både under 12 meter: 80.- til 150,- kr. 
Både over 12 meter: 120,- til 250,- kr. 

Frihavnsordningen

Er du medlem af en sejlklub, der er tilsluttet Frihavnsordningen, har du mulighed for at ligge frit i andre havne, der er tilsluttet ordningen. P.t. er der ca. 150 danske samt en række svenske, norske og tyske havne med i ordningen.

Her kan du læse mere om Frihavnsordningen.

Her kan du læse mere vandsport i Danmark

Få inspiration til juleoplevelser i hele Danmark og deltag i årets store julekonkurrence, hvor førstepræmien er et eventyrligt ophold for to i København