Praktisk information

Har du som turist lyst til at spise middag med almindelige dansker under private former, kan det sagtens lade sig gøre. Hundredvis af danske familier har nemlig åbnet deres hjem for turister ved at tilmelde sig som værter hos et formidlingsbureau, der tilbyder gæsterne nogle timers hyggeligt privat "mellemfolkeligt" samvær i form af home dinners til glæde for såvel gæst som vært. Her kan du over et godt måltid dansk mad stille alle de spørgsmål, du har lyst til,  både om maden, skikkene og livet som det former sig for danskerne. Og i tilgift oplever du det danske begreb hygge på nærmeste hold.

Bureauerne Dine with the Danes og Meet the Danes tilbyder denne type arrangement. Bureauerne har et godt kendskab til deres værter og gør sig store anstrengelser for at matche gæsterne med de rette værter, det være sig både alders- og interessemæssigt.

Du kan opleve en aften i et dansk hjem for omkring 400,- kr. pr. person. Heri indgår en to-retters menu med drikkevarer og te eller kaffe. Det vil i nogle tilfælde også være muligt at overnatte hos værtsfolkene.

Formidlingsbureauer
Dine with the Danes

Meet the Danes

Home dinners for bøsser og lesbiske
Der er også opstået en variant af disse hjemme-arrangementer, som retter sig mod det homoseksuelle miljø. Der er ikke et datingbureau, men et bureau, der alene formidler mellemfolkelig kontakt mellem interessegrupperne bøsser og lesbiske.

Meet Gay Copenhagen

Få inspiration til juleoplevelser i hele Danmark og deltag i årets store julekonkurrence, hvor førstepræmien er et eventyrligt ophold for to i København