De mest besøgte attraktioner i Danmark

Flotte besøgstal for flertallet af de store attraktioner i 2016. Samlet set besøgte 25,7 millioner danske og udenlandske gæster de 50 største attraktioner i 2016.

Igen i år ses det samme stærke felt af attraktioner i toppen af listen. Tivoli er fortsat den suverænt mest besøgte attraktion. Flere attraktioner har dog svært ved at toppe succesen fra året før. Der er også registreret færre besøg på flere af Nationalmuseets besøgsadresser og Statens Museum for Kunst, hvor der blev indført entrébetaling i sommeren 2016.

Download VisitDenmarks Attraktionsliste 2016

Download oversigt med de 300 mest besøgte attraktioner

To nye attraktioner i top 50

2016 overgår det hidtidige rekordår 2015, hvor der i alt blev registreret 25,0 millioner besøg. Fremgangen skyldes især, at to nye attraktioner er optaget på listen: Botanisk Have i København og Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus. Uden disse to attraktioner ville top 50 lande på et besøgstal på 25,1 millioner; altså en væsentlig mindre fremgang. Desuden har ARoS indført en ny registrering, hvor alle besøg i huset tælles med. Dette er også med til præge det samlede resultat. 

Nyheder på årets Attraktionsliste

  • Størst absolut fremgang hos Det Kongelige Christiansborg, Tivoli Friheden og Ordrupgaard.

  • Det Kongelige Christiansborg er i år at finde blandt de 10 mest besøgte museer.

  • 6 nye i Top 50: Ordrupgaard, Amalienborgmuseet, Museet på Koldinghus samt Skagens Museum, som er genåbnet efter en større renovering. Botanisk Have i København og Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus er med på listen for første gang. 

Del denne side

Fakta om Attraktionslisten 2016

VisitDenmarks Attraktionsliste er en årlig publikation, som dokumenterer besøgstallene for Danmarks 50 mest besøgte attraktioner.

Attraktionslisten er baseret på besøgstal fra Danmarks Statistik, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark og individuelle indberetninger. Deltagelse på attraktionslisten er frivillig.

Download Attraktionslisten 2016

De 10 mest besøgte attraktioner

Besøgstal 2016

1. - Tivoli 4.638.000

2. - Dyrehavsbakken 2.500.000

3. - Legoland 1.700.000

4. - København Zoo 1.141.000

5. - ARoS 836.000

6. - Djurs Sommerland 745.000

7. - Louisiana 706.000

8. - Aquadome - Lalandia Billund 692.000

9. - Rundetårn 654.000

10. - Faarup Sommerland 601.000

Top 300 danske attraktioner

Se de 300 mest besøgte attraktioner i hele Danmark.

Download PDF med Top 300

VisitDenmark har i år personligt kontaktet attraktioner, som ikke længere figurerer i Danmarks Statistiks opgørelser, da disse er omlagt til kun at dække statslige og statsanerkendte museer samt statsstøttede zoologiske haver.

Deltagelse på attraktionslisten er frivillig. 

Attraktionslistens definitionsgrundlag

Deltagelseskriterier og information om ansøgningsrunde til Attraktionslisten 2016.

Definitionsgrundlaget

International image- og potentialeanalyse

International image- og potentialeanalyse

Ny analyse viser Danmarks potentiale og kendskab som feriedestination målt i Tyskland, Sverige, Norge, Storbritannien og Holland