©  Foto:

Bornholms Museum

Bornholms Museum er et af Danmarks ældste lokalhistoriske museer, grundlagt i 1893. Siden da er museet vokset og har tre filialer, som tilsammen fortæller 12.000 års bornholmsk kulturhistorie.
Højdepunkter i Bornholms Museums udstillinger er det enestående guldgubbefund, helleristninger og runesten, kirkerne, specielt de fire rundkirker, den fornemme samling af bornholmerure, søfartshistorien samt oplevelserne fra anden verdenskrig, hvor afslutningen, med det russiske bombardement, berørte Bornholm helt anderledes end resten af Danmark.