Aalborg Karneval

Aalborg bliver en bombe af fest og farver, når det årlige karneval bliver afholdt 15. - 23. maj 2015.

Karneval i Aalborg - Nordeuropas største
Karneval i Aalborg, Nordeuropas største folkelige karnevalsparade, finder sted den 23. maj 2015 kl. 10-22. Omkring 60.000 festglade mennesker deltager i den folkelige karnevalsparade, som er kulminationen på Aalborgs karnevalsuge og der vil være 100.000 tilskuere langs ruten. Med start fra fire forskellige steder i Aalborg er der rig mulighed for at se paraden bevæge sig gennem Aalborg midtby. Kun fantasien sætter grænser, når karnevalisterne udfordrer deres kreative sider og kreerer smukke, sjove og festlige kostumer, der bringer farve og liv til Aalborgs gader. Alle kan deltage i paraden - sæt blot fantasien i sving: "Gaden er scenen - du er gøgleren".
Læs mere om Karneval i Aalborg - Stjerneparaden

Aalborg karnevalsfest i Kildeparken
Karnevalsparaden den 23. maj kulminerer i Kildeparken i et brag af en folkefest, hvor over 20.000 glade karnevalister fester igennem! I Kildeparken er der alt, hvad hjertet kan begære af musikalske oplevelser, når salsa, disco, pop, rock, afro, reggae og samba fylder Kildeparken denne særlige lørdag i maj. Kildeparken byder på en række tematiserede barområder, hvor der vil være mulighed for at slå sig løs i selskab med blandt andet kaniner, mafiafolk, prinser og prinsesser. 
Læs mere om Karneval der Kilder

Det internationale karneval Battle of Carnival Bands
Battle of Carnival Bands Parade finder sted lørdag d. 16. maj, hvor grupper, som er inviteret til at deltage, optræder i paraden. Klokken 15.30 – 17.30 vil der være karnevalsoptræden med internationale og lokale grupper på C.W. Obels Plads og Gammeltorv og klokken 18.00 starter den flotte parade ved JFK Plads og fortsætter via Boulevarden og ender på Gabels Torv. Dagen efter, søndag den 17. maj fra klokken 15.00 afholdes Battle of Carnival Bands Sceneshow i Kildeparken, hvor vinderen af konkurrencen findes.
Læs mere om Battle of Carnival Bands

Maskerade
Aalborg Karneval inviterer til en fortryllende festaften for de voksne karnevalsdeltagere lørdag den 16. maj kl. 18.30 i Kildeparken. Denne aften vil gøglere, musikanter og deltagere fra de internationale karnevalsgrupper være med til skabe den helt rigtige atmosfære, og deltagere i denne festlige maskerade er sikker på at få en unik oplevelse.
Læs mere om Maskerade

Børnekarnevalet i Aalborg
Lørdag d. 16. maj begynder med Børnekarneval. Ligesom ved karnevalet for voksne er det gratis at deltage i paraden, som begynder ved Gabels Torv og slutter i Kildeparken. Efter paraden er der stor fest i Kildeparken med mange aktiviteter for børnene bl.a. ansigtsmaling, skattejagt, børneagilitybane og underholdning fra 3 forskellige scener. Der er både musik, teater og shows. Forældre og bedsteforældre er alle velkomne, når børnene viser deres flotte kostumer og fester inde i Kildeparken.
Læs mere om Børnekarneval i Aalborg

Karnevalsløb på havnen
Som noget nyt i år har Aalborg Karneval arrangeret et karnevalsløb onsdag den 21. maj kl. 17.00 - 21.00 - alle kan deltage! Karnevalsløbet er et 3 x 2.000 m stafetløb, samt et Børneløb på 1 x 1.000 m. Børneløbet gennemføres én time før stafetten. Der kræves tilmelding for at deltage, men det er gratis. Løbet gennemføres på en 2.000 m rundstrækning på Aalborg havnefront.
Læs mere om karnevalsløb på Aalborg havnefront

Få aktuel info på Aalborg Karnevals hjemmeside, hvor du også finder detaljeret program for Aalborg Karneval.

Du kan se stemningsvideoer fra Aalborg Karneval på You Tube.

5 gode råd til du, som deltager i karnevalsoptoget...

Dato og tid
15/05/2015 - 23/05/2015 Karneval i AalborgMandag - Søndag -

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Vesterbro 2
9000 Aalborg

Telefon

+45 98137211

Fakta

  • Aktiviteter 

    • festival
  • Begivenhedstyper

    • Byfest
    • Festival
    • Musik
    • National begivenhed
  • By / Område

    • Nørre Sundby
    • Aalborg
  • Feel like

    • Aften
    • Aktiv 3
    • Eftermiddag
    • Hygge
    • Hygge 1
    • Morgen
    • Tøsesjov 2
    • Ude
    • Underholdning 4
  • Målgruppe 

    • Familie med børn
    • voksne

Twitter

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longtitude : 9.911019
    Latitude : 57.042109