Aarhus Festuge

Den helt særlige Festugestemning 

Den uge, hvor august smelter sammen med september, er altid helt særlig i Aarhus. Her finder én af Nordeuropas største kulturfestivaler sted, og alle afkroge af byen summer af liv. Stemningen er unik.

Velanset festival med noget for enhver smag

Aarhus Festuge blev afholdt første gang i 1965 og er én af Nordeuropas største og mest ansete kunst- og kulturfestivaler med et program, der tæller stort set alle kunstarter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og underholdning.

Nyt tema hvert år

Aarhus Festuge har tradition for at vælge et nyt tema hvert år. Temaet i 2016 er Upside Down, i 2015 var det Lys - Mere Lys og i 2014 "Same But different". 

Adskillige aktiviteter i programmet Aarhus Festuge

Der er scenekunst og koncerter med internationale stjerner; små, skæve happenings; hundredvis af gratis arrangementer for hele familien; international kabaret med nogle af verdens mest vanvittige artister; store gastronomiske oplevelser og berigende debatarrangementer.

Programmet i år byder blandt andet på Smells Like Teens koncert, "klatring" på en af Aarhus bygninger, Cabaret i Tivoli Friheden eller sejlads på Aarhus Å.

Se det fulde program her.

Åbningsgalla

Til årets gallaåbning kan du opleve en både visuelt og lydmæssigt overvældende oplevelse, når du i Musikhuset Aarhus kan se vocaloid-operaen "THE END" med Hatsune Miku. Operaen adskiller sig dog fra normale forestillinger, da Hatsune Miku er en virtuel 3D-animeret person, med en computerstemme. Miku har afholdt store koncerter og forestillinger på udsolgte stadions og koncertsale - det må du ikke gå glip af. Læs mere om Hatsune Miku her og bestil dine billetter via Billetlugen.

Festuge app

Aarhus Festuges app kan nu hentes i både App Store og Google Play.

Du kan ikke kede dig i Aarhus Festuge!

Åbningstider
26/08/2016 - 04/09/2016 Mandag - Søndag
25/08/2017 - 03/09/2017 Mandag - Søndag

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Vester Allé 3
8000 Aarhus C

Telefon

+45 87308300

Fakta

  • Type

    • Musik
    • Folkefest
    • Festival
  • Udvalgte events

    • National event

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.201181
    Latitude : 56.153214

Del denne side