Oplevelser ved vandet

Oplevelser ved havet

Den danske natur er altid tæt på, og året rundt er den fyldt med sjove, gratis og spændende oplevelser. Her er forslag til naturoplevelser langs de danske kyster, som både børn og voksne kan have fornøjelse af.  

Mere end 7.000 km kyst venter
Med en samlet kystlinje på over 7.000 km, er der aldrig langt til en strand i Danmark, og er der børn i selskabet, er en strand altid en herlig tumleplads med masser af muligheder.
Søg efter strande i Danmark  

Tag på ravjagt langs de danske kyster
Du kan i princippet finde rav – gammelt harpiks med en 30 – 50 millioner år på bagen - langs alle danske kyster, men der hvor det blæser mest, og brændingen er voldsomst, er chancerne størst, dvs. langs den jyske vestkyst. Men også langs Kattegats og Østersøens kyster er der rigtig gode chancer. Men du skal holde øjnene godt åbne, for ravklumperne ligger ikke bare og glimter på stranden.

Rav er ikke kun gult, det kan også være hvidt, sort eller rødligt og er altså let at forveksle med sten. Men der er nogle helt enkle måder at finde ud af, om det nu er den ægte vare eller ej.

● Slå det forsigtig mod dine tænder. Hvis det føles blødt og ikke klirrer voldsomt, er det sikkert rav.
● Gnid det formodede ravstykke mod dit trøjeærme og hold det hen til et hårstrå. Hvis det tiltrækkes, er det rav.
● Læg det, du tror, er rav, i et glas vand sammen med to spiseskefulde salt og rør rundt. Hvis det er rav, vil det flyde op til overfladen.
● Og endelig – rav er blødere end sten, og det føles varmere, når du knuger det eller holder det mod kinden.
Læs mere om ravjagt i Danmark (pdf)

Del denne side

Træskibssejlads

Maritime events

Sommerhalvåret i Danmark byder på mange events med havet som tema på den ene eller den anden måde: Sejladser, havnefester, maritime dage, havnekulturfestivaler, sildemarkeder, fisketure og meget andet.  

Video: Nyd livet i Danmark