©  Foto:

Villa Vest Badehotel

Villa Vest Badehotel er fra den tid hvor ferie ved Vesterhavet blev moderne. 

 

 

Velkommen til Villa Vest Badehotel

Villa Vest er nordjysk livsnyderi for alle sanser. Frisk luft og uendelig himmel, tilsat en omhyggelig fornemmelse for kvalitet og en aldrig svigtende lyst til service. Nordjysk livsnyderi er at give alle sanserne føde, så du kan slappe af. På Villa Vest Badehotel finder du lyse værelser og masser af fred og ro. Her værner vi nemlig om det, der engang var meningen med at holde ferie: at genoplade batterierne og genopfriske sig selv. Når dagen slutter, kan du lægge dig i nyluftede, hvide lagner og vågne op til morgenmad med de lækreste nordjyske specialiteter. Med bølgernes beroligende brusen, som naturens egen underlægning, danner vestkystens mest charmerende badehotel rammen om en oplevelse, hvor kvalitet helt ned i detaljen, indre balance og ro samt livsnyderi af høj klasse folder sig ud for vores gæster.

I den anden ende af byen kan du besøge restauranten Villa Vest, hvor der omhyggeligt tilberedes råvarer af højeste kvalitet, og du kan nyde middagen til udsigten af solnedgange i Vesterhavet. 

Vi er et badehotel fra dengang ferie ved Vesterhavet blev moderne. Hotellet er fra 1910, og mere end 100 år efter holder vi stædigt fast i de dyder, der i sin tid skabte fundamentet for tidernes største danske turist succes. Så hos os er der stadig bad og toilet på gangen. Og det er vi stolte af.

Åbningstider se webside.

 

Kontakt os på tlf. 98 96 00 66 / mail kontakt@villavest.dk

Venlige hilsner og på gensyn

Villa Vest Badehotel - Kim Møller Kjær


Læs mere om Villa Vest Badehotel på www.villavest.dk