©  Foto:

Brande Camping

Brande Camping ligger omgivet af en smuk natur lige op til Skjern Å i Midtjylland. Pladsen har rigtig gode læforhold og råder over gode sanitære forhold. Derudover kan nævnes faciliteter som bl.a. swimmingpool, TV-opholdsrum, cafeteria, butik og hytter.

Med den rolige og hyggelige atmosfære og de mange aktivitetsmuligheder, er pladsen det helt rigtige sted for familiens ferie. I højsæsonen arrangeres der flere former for aktiviteter og underholdning som f.eks. det årlige biltræf med veteranbiler.

Der findes to 4 personers hytter på campingpladsen og alle er velindrettede med fuld service. I cafeteriet tilbydes flere forskellige menuer, mad ud af huset, og der arrangeres fester og selskaber op til 70 personer.