©  Foto:

Hotellet

Hotellet ligger i den gamle, charmerende bydel i hjertet af Hjørring.

Restaurant og overnatning i hjertet af Hjørring.

I den gamle charmerende bydel i hjertet af Hjørring finder du Hotellet. Du kan gå en tur ad de historiske stræder og se de gamle bygninger fx. Skt Catharinæ Kirke fra 1200-tallet og Vendsyssel Historiske Museum.

I 2020 gennemgik restauranten en større renovering og står nu flot i en elegant og hyggelig stil. 

Vores 20 værelser er bekvemt og godt indrettet. Alle med gratis WiFi, kabel-TV og eget bad og toilet. Her er du i gåafstand til byens pulserende liv såsom shopping, biograf, attraktioner, sportshal, svømmehal og meget mere.

Hotellet og Hjørring ligger centralt i Nordjylland og i hjertet af Vendsyssel – med kun 15 km til Vesterhavet og de charmerende kyst- og badebyer Løkken, Lønstrup, Hirtshals og Tversted.Her venter mange oplevelser. Fx attraktioner som Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Hirtshals Fyr og Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup. En udflugt til Tversted Søerne kan ligeledes anbefales.

Et besøg hos de mange lokale kunsthåndværkere er også et must, hvor der er rig mulighed for at købe et unikt stykke kunst med hjem.
Skagen og Aalborg når du i bil eller tog på under 1 time.

Når de mange oplevelser er fordøjet, finder du ro og fred i den storslåede, nordjyske natur med skove, klitplantager og flotte strande lige i nærheden.

Oplevelserne og roen venter – Velkommen på Hotellet.