På camping hele året

Vintercamping i Danmark
Camping i Danmark forbindes ofte med sommer og sol, men ca. en tredjedel af de danske campingpladser holder faktisk åbent året rundt, så hvorfor ikke også tage på campingtur i vinterhalvåret? Og med en moderne, velisoleret campingvogn kan det sagtens lade sig gøre. Men også uden campingvogn kan det lade sig gøre, for mange af de vinteråbne pladser udlejer også opvarmede hytter.

Krav til udstyret 
Skal turen blive en succes er det vigtigt, at campingud-styret er i orden. Et lille handy vinterfortelt, uden de store vindflader og med skråt tag, egner sig langt bedre end et stort sommertelt, der er langt mere sårbart for storm og sne. Ordentlige, lange pløkke og friske, ikke mørnede, gummistropper er også et must, hvis teltet skal klare en vinterstorm. Og så er det vigtigt, at batteriet er på toppen og at kabler kan nå fra vogn til el-stander uden samlinger.  

Varmeudstyret skal selvsagt også være i orden, hvis turen skal blive en nydelse, og her har blæsevarme den klare fordel, at den mindsker risikoen for, at der dannes kon-densvand. 

Gasforsyningen stopper, hvis det er frost, og der ikke er ren propangas på flaskerne. I Danmark fylder man altid denne type gas på flaskerne, men det er ikke altid tilfældet i udlandet. 

Ved frost skal man også være opmærksom på vandfor-syning og afløb, der fryser til, hvis rørene er udendørs. Vil man undgå is i spildevandsbeholderen, kan man tilsætte en sjat sprit eller lidt salt, og gør man det samme i køkken- og håndvaskens afløb, kan man forhindre ispropper i af-løbsrøret.

Nedsat serviceniveau
Du skal være opmærksom på, at serviceniveauet på pladserne normalt ikke er på højde med det, du møder i sommerperioden, og ikke alle pladsens faciliteter vil normalt være tilgængelige. Bemærk, at reservation er nødvendig i perioden fra 1. november til 31. marts på en del af de vinteråbne pladser.  

Find vinteråbne campingpladser 
På hjemmesiden danskecampingpladser.dk kan du se: 

 

Del denne side

Relevante links