Det dansk-kinesiske Turismeår

I 2017 markeres Det dansk-kinesiske Turismeår. Det sker med en række arrangementer i både Kina og Danmark og en række initiativer, der alle har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet. Målet er at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina. Det forventes også, at turismeåret vil have effekt på landenes samarbejde om kultur og eksport.

Mange af turismeårets danske aktiviteter retter sig mod de kinesiske turister og skal øge kendskabet til Danmark som rejsemål, men der vil i årets løb også blive gennemført en række BtB projekter, der skal udbygge samarbejdet mellem det danske og kinesiske turismeerhverv. Der udvikles desuden en række produkter og serviceydelser, der skal gøre det nemmere at være kinesisk turist i Danmark, og endelig vil turismeåret være et afsæt til at diskutere og forhandle en række spørgsmål, der har betydning for turismesektoren i de to lande.

Den 24. februar 2017 var Danmark vært for åbningen af turismeåret ved et arrangement i Beijing med deltagelse af bl.a. erhvervsminister Brian Mikkelsen og formand for China National Tourism Administration, Mr. Li Jinzao.

I turismeåret gennemføres en række arrangementer sammen med turismeårets partnere. De største af disse er

  • Denmark Days, der gennemføres i Kina i september. Denmark Days har et bredt erhvervsmæssigt og kulturelt fokus. Hans Kongelige Højhed Kronprisen vil ved arrangementet blandt andet udnævne vinderen af ECCO’s Walkathon samt lancere en H.C. Andersen signatur rute sammen med VisitDanmark.
  • China Day i KøbenhavnSom en del af det officielle program for turismeåret, og som led i Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategiske indsats for at tiltrække kinesiske turister, inviterede Wonderful Copenhagen til konferencen China Day 2017  i København den 14. september
  • Odense Illuminated i december, hvor Odense fejrer, at H.C. Andersen for 150 år siden blev æresborger i byen. Det sker med en 6-ugers lysfejring og en international H. C. Andersen konference. 
  • Et arrangement på Kronborg, hvor Kina er vært for turismeårets afslutning, der markeres med en ceremoni og bl.a. optræden af Hamlet Scenen.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Det dansk-kinesiske turismeår.

Danmark er det første EU-land, der gennemfører et turismeår med Kina.

Mål for samarbejdet i Det dansk-kinesiske turismeår

Konkret er det et mål for den danske deltagelse i turismeåret at øge antallet af kinesiske overnatninger i Danmark med 40 pct. fra 2016 til 2018. Desuden at øge antallet af dage, som de kinesiske turister opholder sig i Danmark fra 1,5 dag til 2 dage. Endelig skal der skabes øget presseomtale af Danmark i Kina.

Turismeårets aktiviteter retter sig mod kinesere, der bor i nærheden af byer med gode flyforbindelse til Danmark og med let adgang til at søge visum hertil. Målgruppen har erfaring med at rejse til udlandet og er enten unge, der rejser på egen hånd, eller er i alderen 40-60 år og rejser individuelt eller i grupper. Der vil være særligt fokus på kulturturister, børnefamilier og på aktører på markedet for erhvervsturisme og incentive travel.

Kina er verdens største rejsemarked, og i 2016 var der 219.000 kinesiske overnatninger i Danmark.

Læs mere om kinesisk turisme i Danmark

 

Del denne side

Kontakt
Direktør Flemming Bruhn
fb @ visitdenmark.com
Tel +32889911 
-------------------
Senior Projektleder Bente Nørskov
bnj @ visitdenmark.com
Tel +45 32 88 99 23
-------------------
Pressekontakt:
Chefkonsulent Mette Dahl-Jensen
mdj @ visitdenmark.com
tel. +45 25593184
Styregruppe for projektet

Fra dansk side organiseres Turismeårets aktiviteter af en styregruppe med syv parter. Disse er

Download filer

RGB - png.fil - logo uden slogan

RGB - png.fil - logo med engelsk slogan

RGB - png.fil - logo med kinesisk slogan

RGB - jpg.fil - grafik til e-mail signatur

Klik på links ovenfor, herefter højreklik på billedet, "save image as" og gem på egen computer. Skriv til webmaster @ visitdenmark.com for yderligere varianter.