Den Arktiske Ring

Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne, nordatlantiske fugle og sæler: Den Arktiske Ring. Udover at dyrene har fået meget bedre leveforhold og plads, så giver anlægget også dig mulighed for at komme helt tæt på de fascinerende dyr både over og under vandoverfladen; helt uden sidestykke i Europa.

Den Arktiske Ring er med sine 3.200 kvadratmeter ikke blot langt større end isbjørnenes tidligere anlæg i Københavns zoologiske have.

Anlægget opfylder også en lang række behov, som de store rovdyr har for at grave og søge efter føde på land og i vand. Zoo har huset isbjørne siden 1860 og har i dag to isbjørne.

På længere sigt vil Zoo kunne anskaffe en hun mere, da anlægget er bygget til at rumme en han og to hunner.

Stå ansigt til ansigt med en isbjørn

I det åbne kystlandskab, som er det første, du ser, boltrer Zoos to isbjørne sig på 950 kvadratmeter, hvor de kan grave i og undersøge sprækker fyldt med grus og plantet til med græs og planter, alt imens de slukker tørsten i små ferskvandssøer tæt ved ruderne.

Ansigt til ansigt med de livsfarlige rovdyr kan du for alvor få en fornemmelse af, hvor enorme de op til 600 kg tunge isbjørne er.

De særligt placerede klipper giver isbjørnene mulighed for udspring, når de får lyst til en svømmetur i det store bassin, der rummer 1.900 kubikmeter saltvand.

Udstilling om isbjørnens liv

Når du går indenfor i Den Arktiske Ring, "dykker" du ned i Ishavet. Udstillingen fortæller om isbjørnens liv og tilpasning i naturen, om fuglenes liv på fjeldet og tilpasning over og under havoverfladen i Nordatlanten.

Helt overvældende er oplevelsen, når du træder ind i den tunnel, der går tværs igennem isbjørnenes bassin. Her får du chancen for at komme ganske tæt på isbjørnene, når de svømmer hen mod tunnelen med åbne øjne og padlende poter.

Oplev sæler og fuglefjeld

På den ene side af tunnelen kan du opleve sæler boltre sig i deres eget bassin. På den måde oplever du rovdyr og byttedyr usædvanligt tæt på hinanden, kun adskilt af en tyk rude.

I det nordatlantiske fuglefjeld, hvor alkefuglene lunder, lomvier og alke holder til, vælder sollyset ind gennem glastaget. Vandet er 1,8 meter dybt, så du kan opleve fuglene styrtdykke efter føde i det kolde vand.

Den Arktiske Ring er tegnet af arkitekt og totalrådgiver Dall & Lindhardtsen A/S og er muliggjort takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på DKK 150 mio.

Åbningstider
02/01/2013 - 31/03/2013 Mandag - Fredag10:00 - 16:00
02/01/2013 - 28/02/2013 Lørdag, Søndag10:00 - 16:00
02/03/2013 - 31/03/2013 Torsdag, Lørdag, Søndag10:00 - 17:00
01/04/2013 - 31/05/2013 Mandag - Fredag10:00 - 17:00
06/04/2013 - 26/05/2013 Lørdag, Søndag10:00 - 18:00
01/06/2013 - 28/06/2013 Mandag - Søndag10:00 - 18:00
29/06/2013 - 11/08/2013 Mandag - Søndag10:00 - 20:00
12/08/2013 - 31/08/2013 Mandag - Søndag10:00 - 18:00
01/09/2013 - 30/09/2013 Mandag - Fredag10:00 - 17:00
01/09/2013 - 29/09/2013 Lørdag, Søndag10:00 - 18:00
01/10/2013 - 31/10/2013 Mandag - Søndag10:00 - 17:00
01/11/2013 - 31/12/2013 Mandag - Søndag10:00 - 16:00
24/12/2013 - 24/12/2013 Tirsdag10:00 - 14:00
31/12/2013 - 31/12/2013 Tirsdag10:00 - 14:00
Pris
Børn under 3 år
Gratis Entré
Børn under 12 år
Entré - 90,00 DKK
Voksne
Entré - 150,00 DKK

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Roskildevej 32
2000 Frederiksberg

Telefon

+45 7220 0200

Fakta

  • Aktiviteter 

    • børne zoo
    • indendørs
    • udendørs
    • udstilling
  • By / Område

    • Frederiksberg
  • Rabatter 

    • Copenhagen Card - gratis
  • Sæson 

    • åben hele året

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longtitude : 12.5234397
    Latitude : 55.6714798
  • Bus

    6A, 18, 26, 4A
  • Metro

    Solbjerg

Afstande

  • Centrum

    3 km.