VisitDenmark, Danish pavillon, OL, Rio2016, Ipanema

Fakta om Den Danske Pavillon

VisitDenmark står sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet i spidsen for projektet, der er støttet af og udviklet i samarbejde med Industriens Fond, Nordea-fonden, Realdania og Grundfos.

Formålet er at styrke det internationale kendskab til Danmark og skabe interesse for danske styrkepositioner. Projektet bygger på gode erfaringer fra OL i London i 2012, hvor VisitDenmark stod bag en lignende dansk platform, med op mod 250.000 besøgende fra hele verden.

Den Danske Pavillon vil fungere som et udstillingsvindue for Danmark, danske virksomheder og danske produkter under hele OL-perioden og dermed understøtte fortællingen om de kompetencer og løsninger som Danmark er eksponent for. Pavillonen vil også være et samlingspunkt for de danske atleter, repræsentanter og tilskuere. OL i Rio forventes at tiltrække over 1 mio. købestærke internationale besøgende og flere end 27.000 journalister.

Mål for pavillonen

- Målet er at styrke billedet af og kendskabet til Danmark i verden. Det er forventningen, at fremstødet kan skabe en stor international presseomtale af Danmark. Endvidere for ventes det, at op mod 250.000 besøgende vil komme forbi den danske pavillon. Disse tal baserer sig bl.a. på erfaringerne fra OL i London, hvor 250.000 besøgte den danske platform, og der blev skabt stor presseomtale.

- Det er et væsentligt mål at tiltrække en del af de 27.000 journalister, der befinder sig i Rio, med henblik på at skabe opmærksomhed om Danmark. Under OL i London besøgte 15 internationale tv-stationer det danske område, såvel som 13 UK-aviser, 3 radiostationer og seks magasiner.

- Samtidig fik initiativet i London opmærksomhed i en lang række internationale medier og websites.

- Samtidig er målet at skabe en anderledes dansk markedsføringsplatform, hvorfra danske virksomheder kan præsentere deres løsninger og mødes med nye og eksisterende internationale kontakter og verdenspressen i en dansk uformel ramme.

- Fremstødet er desuden et skridt på vejen mod at styrke det offentlige/private samarbejde.

- At der gennem aktiviteterne i pavillonen bliver sat yderligere internationalt fokus på danske styrkepositioner som, klima og miljø, cykling, innovation, såvel som design, arkitektur, bæredygtighed, kultur og turisme.

- Aktiviteterne bliver shareable, interaktive og engagerende.

Del denne side

Baggrund

Læs mere om baggrunden, fakta og finansiering af den danske pavillon 'Heart of Denmark' på Ipanema 2016. 

Hent faktaark

Pavillonen

* Placeret på den ikoniske Ipanema strand i Rio (ved poste 10)

* 300m2 pavillon, tegnet af Henning Larsen Architects

* 75m2 legeområde ved siden af den danske pavillon

* Pavillonen bygges i aluminium og sejldug indrettes med dansk design

* Åben 2. august – 21. august, hver dag ml. kl. 11–22

* Eneste pavillon på den berømte Ipanema strand

* Pavillonens navn er “Heart of Denmark” og på portugisisk, “Coração da Dinamarca”

* Pavillonens udtryk og indhold skal vise og kommunikere ”The Danish Way of Living” på en innovativ og involverende måde, med fokus på danske styrkepositioner.

Målgrupper

* Den internationale presse

* Internationale gæster

* B2B virksomheder/kontakter

Eksempler på aktiviteter på pavillonen

* Mini-koncerter med danske musikere og DJ's

* Dansk design

* Ladcykler

* Danske medaljevindere

* Visning af danske film

* Legeplads

* Fremvisning af danske bæredygtige løsninger

* Pigekoret

* Danish Way of Living

* Pop-up events på cykler

* Presseevents

* B2B events

* Virksomhedspræsentationer og møder