I sporet på DRs store dramaserie "1864"

DRs dyreste produktion til dato, "1864", tager hul på et af Danmarkshistoriens største traumer, der resulterede i tabet af en tredjedel af det danske territorium og to femtedele af befolkningen.

Handlingen i "1864"
Filmen følger brødrene Laust og Peter i tiden op til udbruddet af 2. Slesvigske Krig i 1864, deres beslutning om at melde sig til krigstjeneste og deres oplevelser ved fronten. Samtidig følges den politiske situation i København og på den internationale scene og de beslutninger, der førte til krigen. – Filmen indeholder også en kærlighedshistorie, da de to brødre er forelsket i den samme pige, Inge. 

I en parallelhistorie følges en handling i nutidens Danmark, hvor den unge utilpassede Claudia oplever en familiekrise, da hendes bror bliver dræbt i krigen i Afghanistan. I afmagt søger hun bort til et et job som hushjælp på et gammelt gods, hvor hun tilfældigt finder Inges gamle dagbøger. Derved skabes en forbindelse til begivenhederne i 1864.

Oplev 1864 på tætteste hold
Et oplagt sted at begynde en tur i seriens historie er Historiecenter Dybbøl Banke. Centret indgår godt nok ikke i serien, men her genfortælles historien om det militære nederlag på bedste vis og i de omgivelser, hvor det afgørende slag fandt sted. 

Ikke langt fra Historiecentret kan du besøge Dybbøl Mølle, som blev beskadiget under træfningerne og også indgår i serien. Men de fleste indspilninger til serien er foregået på Fyn og i Tjekkiet, hvor de store krigsscener er optaget.

De smukke naturscenerier, der indgår i serien, er for størstedelens vedkommende optaget i Svanninge Bakker på Sydfyn. Her er også opført en filmkulisse, der i serien danner rammen om de to brødres barndomshjem. Kulissen vil blive stående, så her har du virkelig chancen for at komme tæt på filmens univers. 

Derudover indgår Hagenskov Gods ved Assens, Egebjerggård på Nordfyn og Hvidkilde Gods ved Svendborg alle i serien. De tre ejendomme er ikke åbne for offentligheden, men de kan alle beses udefra.

Læs mere om filmens enkelte lokaliteter på UdviklingFyns hjemmeside

Fakta og tv-serien "1864"
Tv-serien er på otte dele, og med en pris på 173 millioner kroner den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde. 1864 er skrevet og instrueret af Ole Bornedal og tager afsæt i Tom Buk-Sweintys to bøger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als". Serien bliver også klippet sammen til en spillefilm, der får biografpremiere i 2015. I alt medvirker 160 danske og udenlandske skuespillere og omkring 6.000 statister. Hovedrollerne spilles af Jens Frederik Sætter-Lassen, Jakob Oftebro, Marie Tourell Søderberg, Søren Malling, Nicolas Bro og Sidste Babett Knudsen.

Se trailer til serien

Faaborg anno 1864
Under krigen mellem Danmark og Østrig/Preussen i 1864 var Faaborg kortvarigt garnisonsby. Hen ved 32.000 mand og 3.400 heste blev løbende indkvarteret i  og udenfor byen, når soldaterne enten skulle til eller kom hjem fra fronten. Lazaretter sørgede for de syge, mens man i det fjerne kunne høre kanontorden på den anden side af vandet - på Als.

Læs mere om Faaborgs rolle i 1864

Autentisk 1864-materiale på nettet
Statens Arkiver markerer 150-året for slaget ved Dybbølved at lancere en temapakke med titusindvis af originale breve, rapporter og dokumenteret fra før, under og efter krigen, som du kan benytte online.

Se 1864-kildepakken  

Del denne side

150 året for slaget ved Dybbøl

150 året for slaget ved Dybbøl

150 året for slaget ved Dybbøl bliver markeret med en række særudstillinger og -arrangementer rundt omkring i landet. Her kan du se, hvad der sker hvor.

På tur til danske filmlocations

Gå i fodsporene på Sarah Lund eller Birgitte Nyborg

Kom tæt på Danmarkshistorien

Dyk ned i fortællingen om Danmark

Ferie i Sydjylland - Sønderborg Slot

Ferie i Sydjylland

Ferie i Sydjylland byder på grønne marker og dale, skove og fjorde, der munder ud i Lillebælt. Mod vest sætter Vadehavet med tidevand og den flade marsk sit karakteristiske præg på regionen. 

Ferie på Fyn - Egeskov Slot

Ferie på Fyn, Langeland og Ærø

Hold ferie på Fyn, Langeland og Ærø, der ligger midt i det hele. Landskabet i denne del af Danmark er bølget og bakket med frugthaver og mange stråtækte bindingsværksgårde.