©  Foto:

Gigantium kultur- og idrætscenter

Gigantium er Aalborgs idræts- og kulturcenter, og byder på et væld af muligheder og aktiviteter for alle. Året rundt afholdes der koncerter, markeder, udstillinger og en lang række sportsbegivenheder.

Centret rummer over tre idrætshaller, to ishaller samt svømmehal og caféområde. Idrætshallerne bruges blandt andet til udstillinger, koncerter og håndboldkampe og har plads til omkring 5.000 tilskuere. Hallerne bruges blandt andet af Aalborg Håndbold.

Den ene ishal kan bruges til sjov og leg for private, mens den anden bruges af Aalborg Pirates. I svømmehallen er der adgang for alle. Her er der både bassin til banesvømning, børnebassin med rutschebane, samt wellnessområde og sauna.

Praktiske informationer

Gigantium ligger i Aalborg Øst tæt på AAU's hovedcampus. Kommer du i bil på motorvejen, skal du dreje fra ved afkørsel 26. Er du med bus, kan du tage linje 2 og 12 fra Aalborg busterminal. Åbningstiderne afhænger af dagens aktiviteter.

Læs mere om Gigantium i Aalborg…