©  Foto:

Hotel Tiffany

Klassisk, hyggeligt boutique hotel i gåafstand til nogle Københavns seværdigheder

Hotel Tiffany er et boutiquehotel med 30 værelser kun 50m fra Hovedbanegårdens metrostation. Hotellet er beliggende i et roligt kvarter i centrum af København med ægte Vesterbro-stil, kulturelle tilbud og tæt på byens mange gode caféer, restauranter, butikker og seværdigheder. Der er adgang til grønt gårdmiljø med legeplads og mulighed for rygning udenfor. Hotellet gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet, og får leveret klimavenlig strøm via vindmølle energi. 

Der findes gratis Wi-Fi på hele hotellet og det er muligt at benyttet hotellets Internetcafe i receptionens åbningstid med gratis kaffe, te og isvand. Vær opmærksom på, at receptionen er åben fra kl. 8 til kl. 20, men der er adgang til hotellet hele døgnet med hotellets elektroniske nøglekort.
Skal du holde møde har hotellet et mødelokale til rådighed til op til 4 personer.

Morgenmaden kan bestilles ved reservation eller tilkøbes ved ankomst og består af Nespresso kaffe, te, juice, rundstykker, wienerbrød, yoghurt, smør, marmelade, oste og frugt. Morgenmaden serveres på værelset, da hotellet ikke har nogen restaurant. Rundstykker og wienerbrød hænges på døren kl. 8.