Jul i Aarhus

Jul i Aarhus er ensbetydende med juletræet på rådhuspladsen

I hele december måned hviler der igen en særlig magi over Jyllands hovedstad. Aarhus er simpelthen indbegrebet af dansk jul - lige fra det traditionelle til det nye og moderne. 

Træd ind i et væld af juleeventyr og oplevelser for både store og små, nyd julens musikalske højdepunkter og ikke mindst de mange muligheder for aktivitet både ude og inde. En halv million små lysende stjerner hænger igen over byens strøggade og skaber en næsten magisk stemning - og byens butikker byder igen indenfor til juleshopping og dejlige og stemningsfyldte juleoplevelser.

Oplev julen i Aarhus
 
Den Gamle By
Jul i Den Gamle By er en stemningsfyldt rejse tilbage til den uspolerede jul, som vi husker den. Hvad fik drenge og piger i julegaver? Hvorfor fejrer vi jul? Hvordan bor nisserne? Få alt dette at vide og oplev de mange juleudstillinger, butikker, markedsboder og arrangementer, hvor der venter store oplevelser for hele familien.
 
Den Gamle By har sin egen rolige puls i juletiden, ikke mindst når mørket sænker sig over byen, og gaslygterne bliver tændt.
 
Julebyvandringer i Aarhus
I julen kan du komme på guidede rundture i Aarhus, hvor du kan lære mere om byen og opleve den pulserende julestemning i byen. Du kan komme på rundtur på Rådhuset, hvor der også er mulighed for at opleve udsigten over byen fra Rådhustårnet. Derudover kan du komme på en guidet rundtur rundt i byens gader, hvor du ikke kan undgå at komme i julestemning.
 
Your rainbow panorama på toppen af ARoS
Und dig selv et kig ud over den pyntede juleby fra Your rainbow panorama på toppen af ARoS. Herfra kan du gennem regnbuens fantastiske farver se og opleve byens julepyntede og stemningsfyldte gader på en helt ny og farvestrålende måde.
 
Julen i Musikhuset Aarhus
Musikhuset Aarhus byder på store og små arrangementer med tilbud inden for alle genrer. Koncerter, teaterforestillinger, shows, ballet, klassik og rytmisk musik, musicals, opera og ballet, stand up og meget mere.
 
Også familiens yngste kan glæde sig til at besøge Musikhuset Aarhus i december og opleve både Cirkeline og Skovnissernes Jul.
 
Byens Kunst- og Julemarked
Igen i år kan du gøre dine helt unikke julegaveindkøb i det smukke og stemningsfyldte gamle Ridehus i centrum af Aarhus, når kunsthåndværkere præsenterer såvel tidens trends som unikke kunsthåndværk inden for genbrug.
 
Juleindkøb i boder og butikker
Und også dig selv en tur ned af strøget og nyd de julepyntede gader, stræder og udstillingsvinduer overalt i byen. Ikke langt fra centrum kan du også besøge et af skandinaviens største Bazarer, som giver en helt anderledes shoppingoplevelse. Her er tyrkiske og arabiske bagere, slagter, orientalske butikker, caféer og restauranter, smykke- og gavebutikker og meget mere.
 
Juleparade i Aarhus City - og julemanden kommer til Aarhus
Fredag den 29. november kommer julemanden til Aarhus. Samme dag holder butikkerne åbnet, så du kan komme på midnatsshopping. Der vil være festlig juleparade, dejlig julemusik, aktiviteter for store og små, juleboder, julehygge i gader og stræder, og den velkendte funklende stjernehimmel på Strøget samt byens kæmpe juletræ på Rådhuspladsen vil blive tændt.
 
Julekoncerter i Aarhus' kirker
I Aarhus kan du i december tage en pause fra juleforberedelser og nyde en af de mange koncerter i Aarhus' kirker. Det er en helt speciel oplevelse at fordybe sig i en koncert i kirkens atmosfære, hvor akkustikken også er helt unik. Der er julekoncerter for hele familien i Aarhus' kirker.
 
Jul på Naturhistorisk Museum
Hver dag frem til jul kan du være med til at åbne en ny låge i museets store nissekalender. Her finder du genstande, der fortæller spændende historier om nisser. På hverdage bliver der 10:30 fortalt en lille og sjov historie om nisserne. I museets udstillinger kan du i hele december gå på jagt efter nissespor og løse opgaver.
 
Jul i Den Gamle Skovmølle
Traditionen tro byder skovmøllen ved Moesgård endnu engang på jul med masser af aktiviteter. Se hvordan mel bliver malet på gammeldags maner, mens du og familien nyder en lun æbleskive og en kop varm gløgg. Der er også salg af julepynt og julenisser.
 
Juletog fra Aarhus til Ryomgård
Tag familien med på togtur fra Aarhus til Ryomgård. Turen giver en oplagt pause fra juletralvheden, hvor du kan slappe af med hele familien. I Ryomgård er der forskellige juleaktiviteter inden toget igen vender tilbage til Aarhus.
 
Peter Pan på Filuren
På Filuren kan du opleve den klassiske fortælling om Peter Pan. Forestillingen er oplagt for hele familien, og skuespillere, dukker og billeder, som fylder hele salen, er med til at skabe en varm og spændende oplevelse for hele familien. Forestillingen anbefales fra 5 år og op.
 
Jul i Aarhus er for både store og små

Dato og tid
16/11/2013 - 31/12/2013 VisitAarhusMandag - Søndag -

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

8000 Aarhus C

Fakta

  • Atmosfære 

    • hyggelig
  • Begivenhedstyper

    • Jul
  • By / Område

    • Aarhus

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longtitude : 10.202725999
    Latitude : 56.1460465