Julemarked på Knivholt Hovedgård

På Knivholt julemarked får du stimuleret alle dine sanser.
Oplev alverdens boder med rådyrkød, juleting, marmelade, arbejdende udstillinger og meget mere. Der er naturligvis smagsprøver og undertiden også et par nisser der synger glade julesange. Sug stemningen til dig i ro og mag og nyd en kop kaffe med tilbehør inden årets juletræ kan indkøbes i den store lade.
Når Træet er fundet er der mulighed for at få det nettet, ligesom stammen kan spidses, så selv det største træ kan passe i lige præcis jeres juletræsfod.
Biblioteket sælger denne dag kasserede bøger til favorable priser, så lidt læsning til den lange ventetid skulle der også være rig mulighed for at finde.
Så hank op i børn, bedsteforældre, naboer m.m og gør jer klar til en hyggelig juletur på Knivholt, der hurtigt kan blive en tradition.

Naturcentret på Knivholt deltager i det årlige traditionsrige julemarked på Knivholt. I samarbejde med de grønne organisationer der holder til på Naturcentret, vil der blive arrangeret forskellige naturaktiviteter. Du finder os på Naturcentret, der har trappeopgang i porten ved Landbørnehaven.

Se mere på http://www.knivholt.dk
TADBU1

Dato og tid
14/12/2013 - 15/12/2013 Lørdag, Søndag10:00 - 16:00

Opdateret af:

Frederikshavn Turistbureau info@visitfrederikshavn.dk

Kontakt

Adresse

Hjørringvej 180
9900 Frederikshavn

Information

Telefon : +45 98434855
 

Fakta

  • Søgebyer

    • Frederikshavn
    • Toppen af Danmark

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokordinater

    Longtitude : 10.479436099
    Latitude : 57.444687300