Kongestien

Bangbo-området i det sydlige Frederikshavn er et yndet udflugtmål for såvel turister som lokale borgere. Gennem årerne har de rekreative stier i Dyrehaven og Dronningestien over Pikkerbakken taget borgerne med på tur og vist de smukke sider af Bangsbo-området.

Bangsbo-området rummer dog flere perler, som oftest kun kommer de stedkendte borgere til glæde. Med den nye rekreative Kongesti, er det ambitionen at tage gæster og turister i hånden og vise nye sider af Bangsbo-området: Vandværksskoven, Cloostårnet, Jernaldergravpladsen i Donbækfredningen samt Bangsbo Ådal.

Kongestien udgår fra P-pladsen ved Bangsbo Hovedgård og går via Donbækvej ind i Vandværksskoven op til foden af Cloostårnet. Derfra går stien videre gennem Vandværkskovens sydlige del, forbi Vandværkssøen og til fugleudsigtsplatformen ved Søndre Donbæk. En trampet sti fortsætter mod syd til jernaldergravpladsen, hvor udsigten ud over Øksnebjerg kan nydes fra den største gravhøj, Kongehøjen, som også har lagt navn til den nye sti.

Turen forsætter ad Vrangbækvej mod nord og svinger ind på en nyetableret sti over den slyngende Bangsbo å i Vrangbæk ådal. Kongestien slutter sig derefter til de eksisterende motionsstier i Dyrehaven og ender igen ved P-pladsen ved Bangsbo Hovedgård. Ruten er markeret hele vejen
rundt med sorte pæle og med grønne visningspile (se også illustration).

Et nyt spang er med til at sikre tørre fødder på vandringen ad Kongestien.

Kort over området med stien, kan hentes på Frederikshavn Turistbureau.

Opdateret af:

Frederikshavn Turistbureau info@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Vrangbækvej 115
9900 Frederikshavn

Fakta

  • Faciliteter

    • Vandreruter
    • Toilet
    • Parkeringsplads for busser
    • Afmærkede ruter

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.507051999
    Latitude : 57.421856

Del denne side