LEGOLAND Billund
LEGO® Legends of Chima™ – Årets nyhed i LEGOLAND®
Ta’ hele familien med til Chima, hvor stammer af barske dyrekrigere kæmper om den værdifulde kraftkilde, CHI. Gå på opdagelse i det eventyrlige landskab, hvor alle de forskellige stammer lever. Løver, krokodiller, ørne og ulve er bare nogle af de højt udviklede dyrestammer, du kan møde her.
Glæd dig også til at udforske forskellene mellem dyrenes fantastiske hjem og deres vildt detaljerede fartøjer – og ikke mindst til at opleve de storslåede kampscener, der udspiller sig lige for øjnene af dig! Få et boost af den magiske CHI energi i det nye interaktive LEGO® Chima™ område i Miniland.
Gå ikke glip af den nye nervepirrende 4D filmoplevelse. Du kommer med på en vild jagt gennem Chima sammen med en flok unge dyrekrigere og bliver hvirvlet ind i kampen om CHI mellem løvefyrsten Laval og krokodillekongen Cragger. Få et boost af den magiske CHI energi – kun i LEGO STUDIOS i LEGOLAND.
Spændende events og forrygende koncerter
Gør plads i kalenderen, når LEGOLAND inviterer indenfor til en lang række af spændende events og sjove oplevelser for hele familien. Gennem hele sæsonen kan du opleve kendte stjerner og nye talenter, og du kan selv deltage i spændende konkurrencer og andre udfordringer, hvor du både skal bruge hovedet, kroppen og fantasien. Følg med på LEGOLAND.dk.
Oplev LEGOLAND – til lands, til vands og i luften
Hold øjnene åbne, når du besøger det helt nye LEGO® Chima™ område i Miniland, der bugner af eventyrlige landskaber, storslåede kampscener, fantastiske LEGO figurer og interaktive detaljer. Gå ikke glip af den nye nervepirrende LEGO Legends of Chima™ 4D film. Det er ren magi, og du kan kun se den i LEGOLAND.
Glæd dig også til et gensyn med alle de kendte og elskede LEGOLAND oplevelser: Hold hovedet koldt, når du suser gennem Polar Land på en vild snescootertur med Polar X-plorer rutsjebanen, der med sit unikke 5 meter drop kan få dit blod til at fryse til is. Glæd dig til at udforske en koloni af levende pingviner i Penguin Bay. Gå på opdagelse i det fascinerende Miniland, og oplev en utrolig verden, hvor alt er bygget af LEGO klodser – lige fra de smukkeste slotte til de sejeste rumfartøjer fra LEGO® Star Wars™. Bag snobrød med indianeren. Hold skyderen varm, når du skyder dig gennem det uhyggeligt spændende TEMPEL på jagt efter skjulte skatte. Tag med ubåden ned til hajer og monsterkrabber i Atlantis by SEA LIFETM. Og husk badetøj og træben, så du kan være med i de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon.
I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien. Og i år er der mere end 55 spændende forlystelser og en stribe af sjove events at kaste sig over. Vi ses til en forrygende sjov sæson i 2013!
| Åbningstider | ||
|---|---|---|
| 23/03/2013 - 27/10/2013 | Mandag - Søndag | - |
| Pris |
|---|
Børn under 13 år 1 dag: 279,00 DKK 3-12 Børn under 3 år Gratis Voksne 1 dag: 299,00 DKK 13-64 Pensionist 1 dag: 279,00 DKK 65+ |