©  Foto:

Lille Mølle

Lille Mølle er en hollandsk vindmølle opført i 1783, som i dag er ejet af Nationalmuseet.

Boligen er indrettet i en både nationalromantisk og lidt tilfældig stil, visse steder også med 'germanske' stiltræk. I den tilstødende møllerbolig (opført samme år som møllen) er der indrettet cafe med haveservering.

Lille Mølle er ikke et typisk hjem fra tiden, det er rammerne lidt for særprægede til - men der er dog mange typiske træk både hvad møbler og andet indbo angår. 

Københavnernes melforsyning

I 1832 blev komplekset bygget ud med en stor dampmøllebygning i 4 etager, der sammen med vindmøllen har fungeret som kornmølle og været med til at forsyne københavnerne med mel. Denne efterhånden noget utidsvarende produktion ved vindkraft ophørte i 1898 og dampmøllen fortsatte til 1909, hvorefter også den ophørte.

Nyt liv til Lille Mølle

Bygningen forfaldt, men i 1916 blev det hele købt af en ung ingeniør - Ejnar Flach-Bundgaard, som indrettede komplekset til fabrik og bolig for sig og sin hustru. Herved fik Lille Mølle en helt ny identitet. Ægteparret indrettede deres hjem i vindmøllestubben med de ottekantede vægge, mens fabrikkken DIAF - Dansk Instrument Apparatfabrik fik lokaler i dampmøllen.

Fra 1925-1957 boede maleren Oscar Mathiesen i møllen og flere af hans malerier kan ses på omvisningerne i Lille Mølle.

Kontakt Nationalmuseet vedrørende omvisninger.