©  Foto:

Lynæs Strand og havbad

Omtrent 2 km fra Hundested kommer man til Lynæs Havn. Her ligger Lynæs strand. Bag klitter og lige ud til Isefjord og lige i nærheden finder du det hyggelige og intime havnemiljø. På selve havnen finder man Lynæs havbad, med dejlig badebro og trapper til vandet. 

På stranden i Lynæs kan børn boltre sig på det lave vand, mens forældrene trygt holder øje fra stranden eller sopper i vandkanten.

Stranden er ikke så stor, som den du finder ved Hundested, men i Lynæs finder du det lave vand, hvor især børn har gode muligheder for at bade. Stranden har fint og dejligt sand. Om morgenen, hvis du står tidligt op, kan du over havnen nyde den smukke solopgang mod øst.

Området er også meget velegnet for windsurfere. Lige bag stranden finder du Lynæs Surfcenter, hvor du kan lære diverse vandsportsaktiviteter at kende eller evt. leje en kajak, og sejle en tur lags kysten enten mod Hundested eller Frederiksværk.

Lynæs Havbad

På selve Lynæs havn går du ud langs molen. herude forenden ligger Lynæs Havbad. Der er en lang badebro med trapper lige ned i det klare vand. I sommerperioden er der livredder på området. Vandet er lavt, klart og lækkert.