Majferiekampagnen 2013

Majferiekampagnen er målrettet hollandske børnefamilier og har til formål at højne kendskabet til Danmark som et attraktivt og prisvenligt alternativ primært med fokus på den hollandske majferie, sekundært på sommer- og efterårsferien. Via destinations- og produktmarkedsføring skabes præference for Danmark, og samtidig sikres redaktionel omtale af det børnevenlige Danmark gennem høj integration af pressebearbejdning i kampagnen.

Majferien unik mulighed for dansk turisme
Baggrund
Majferien og andre hollandske skoleferier udenfor den danske højsæson tilbyder et billigt alternativ for de hollandske børnefamilier. Alle hollandske basisskoler (4-12 år) afholder ferie i maj måned i uge 18. Flere skoler vælger at afholde 2 uger. Derfor udviklede VisitDenmark en kampagne, som fokuserede på denne ferieperiode. Majferien er en unik mulighed for dansk turisme, idet sæsonen er startet for de fleste partnere, men ingen af vores andre vigtige markeder har ferie i perioden. Derfor er perioden prismæssigt også meget interessant for de hollandske børnefamilier, ligesom slutningen af august og efterårsferien også er det.

Midt i målgruppen
Formål
Formålet med kampagnen var at positionere Danmark som en børnevenlig feriedestination i majferien blandt udvalgte segmenter på det hollandske marked - Experian-profiler med størst responsprofil for Danmark.

Hollandske børnefamilier
Målgruppe
Kampagnen er målrettet familier med børn i aldersgruppen 4-12 år, dvs. indenfor målgruppen Sjov, Leg og Læring.

Integration af presse
Kampagnestrategi
Vi valgte en to-sporet strategi: et Presse/PR-spor og et marketingspor.
Presse/PR-sporet skabte on- og offline synlighed og øgede kendskabet til Danmark – den totale Ad Value som blev genereret i projektet var DKK 1.443.189 fordelt over 60 artikler. I samme periode kørte off- og onlinekampagnen for at sikre synergi. Da online er så vigtig i beslutningsprocessen, var det centrale omdrejningspunkt for kampagnen et kampagnesite på visitdenmark.nl, hvortil al trafik blev henledt (såvel fra presse/PR- og marketingindsatsen).

Børnevenlighed og natur
Kampagnekoncept
Den røde tråd i kommunikationen var ”KOM og oplev det børnevenlige Danmark” i majferien, sommer- eller efterårsferien. Børnevenlighed og natur er i top 3 af rejsemotiver for hollandske børnefamilier i Danmark.

On- og offlineaktiviteter
Medievalg
• Online kampagneside: www.visitdenmark.nl/kindvriendelijk.
• Trafikskabende ekstern onlinekampagne samt via VisitDenmarks egne onlinekanaler.
• Offline strategisk samarbejde med J/M Magasin. En kombination af købt insert og redaktionel omtale.
• Integration af presseaktiviteter

Del denne side

Resultater

Kampagneperiode: Dec. 2012 - Okt. 2013
Målgruppe: Sjov, Leg og Læring
Marked: Holland

• Kampagnen blev set af 243.400 personer.
   - Gns. omkostning pr. kendskab: 2 kr. (2013-benchmark 2,7 kr.).

• Der blev skabt præference overfor 38.700 personer.
   - Gns. omkostning pr. præference: 12 kr. (benchmark 22 kr.).

• Estimeret skabte kampagnerne 2.900 påvirkede rejsebeslutninger.
   - Omkostning pr. påvirket rejsebeslutning på 167 kr. er bedre end VisitDenmarks benchmark på 243 kr.

YouTube TrueView: 11.788 har set SLL filmen ”Denmark for Kids” via YouTube Trueview.

• Fribillet distribueret via insert og kampagneside: 50.000 print / 1.029 downloads fra kampagnesiden.

• Antal modtagede fotos i billedkonkurrencen i insert: 175.

Link til kampagnesiden: www.visitdenmark.nl/kindvriendelijk 
(Bemærk: dette er 2014 udgaven.)

Læs mere om Majferiekampagnen her:

Markeder