Marked Storbritannien

Turismeomsætningen fra Storbritannien steg i 2014 med 17 % til godt 2 mia. kr. godt hjulpet på vej af et rekordstort antal overnatninger. Med 719.000 steg overnatningerne i 2014 med 7 % i forhold til 2013. Det stærkeste Pund i 7 år, samt 293 ugentlige flyvninger, giver forhåbninger om et nyt rekordår i 2015.

Situationen
Antallet af ugentlige flyvninger fra UK steg med 11 % til 293 fra 2013 til 2014. Det var stærkt medvirkende til et rekordstort 719.000 britiske overnatninger, en stigning i det gns. døgnforbrug til 1.730 kr (+17 %), samt en stigning i den totale turismeomsætning på 14 % til knap 2 mia. kr. Den britiske økonomi vækster, arbejdsløsheden falder fortsat og er på sit laveste i 6 år (5,5 %), det britiske Pund er stærkere end det har været de sidste 7 år og reallønnen er stigende. Alt-i-alt grund til optimisme for de kommende år.

Udfordringer
Kendskabet til Danmark er stadigvæk relativt lavt og i et af de markeder med mest konkurrence i verden, kræver det ressourcer, hvis Danmark skal på turistens short liste. På trods af potentialet i andre byer, er vi nødt til at koncentrere ressourcerne omkring Greater London og fokusere marketingindsatsen på få og meget målrettede medier. For Danmark samlet set, er det en udfordring, at så meget af kapaciteten er koncentreret til København.

Muligheder 
En betydelig stigning i antal afgange, samt et kraftigt styrket pund giver god grobund for et øget potentiale. De britiske ferieturister har et gns. døgnforbrug på DKK 1.476 og mødeturister et  døgnforbrug på DKK 3.100. De mange flyselskaber giver muligheder for at tiltrække en bred vifte af engelske turister, fra de unge urbane og de mere modne til et stort antal business events. Der er således flere muligheder for spændende ferie- og mødeprodukter end nogensinde før.

Strategien 
Strategien er baseret på en styrkelse af de to primære forretningsområder Storby og Business Events. Sekundært Kyst. Kendskabet til København og Danmark generelt skal øges. For mødeturismen vil vi sikre en endnu tættere dialog med de mest betydningsfulde influenter og for ferieturismen vil vi intensivere vores presse og digitale fokus og generelt arbejde med færre, men større kampagner i meget tæt samarbejde med vores partnere i Danmark og UK.

Del denne side

Nøgletal

Overnatninger: 813.000
Kilde: Danmarks Statistik.

Turismeomsætning: 1,9 mia. kr.
Kilde: VisitDenmark 

Døgnforbrug

De britiske turisters døgnforbrug afhænger af, hvor i landet de holder ferie og hvor længe ferien varer. Turisterne i København bruger oftest flest penge i døgnet, men holder ferie i kortere tid. Turister i Kystdanmark, der fx overnatter i feriehus er afsted i længere tid, men bruger oftest færre penge i døgnet. 

Ferietype Døgnforbrug
Storbyturister 1.600 kr.

Flyruter - ugentlige afgange

Til København
London Heathrow - København: 79 afgange
 
Manchester - København: 23 afgange
 
Birmingham - København: 12 afgange
 
Edinburgh - København: 16 afgange
 
London Gatwick - København: 58 afgange
 
Bristol – København: 3 afgange
 
Aberdeen – København: 13 afgange

London Stansted – København: 2 afgange

Newcastle – København: 6 afgange

London Luton – København: 28 afgange

Dublin– København: 26 afgange

I alt København: 266 afgange

 
Til Billund
Manchester - Billund: 11 afgange
 
London Stansted - Billund: 16 afgange
 
London City Airport – Billund: 11 afgange
 
I alt Billund: 38 afgange
 
Til Aarhus
London Stansted - Aarhus: 7 afgange
 
Til Aalborg
London Gatwick - Aalborg: 2 afgange
 
Til Esbjerg
Aberdeen – Esbjerg: 6 afgange
 
Ugentlige flyafgange i alt til Danmark: 319 afgange

De vigtigste nøgletal for det britiske marked lige nu.

Ferieperioder i Storbritannien

Hvornår holder briterne fri? Få en oversigt over ferieperioderne i Storbritannien på denne engelske hjemmeside.