MOMU Moesgaard Museum

På Moesgaard Museum bliver fortiden bragt til live i Aarhus. Museet, der er en attraktion i international klasse, inviterer dig til at gå på opdagelse i datidens menneske; gennem blandt andet old- og vikingetiden, op ad Evolutionstrappen og flere afvekslende udstillinger.

En international attraktion

Moesgaard Museum er en attraktion i international topklasse både i kraft af arkitekturen, udstillingerne, iscenesættelsen og den naturskønne beliggenhed med udsigt til både skov og hav. Moesgaard Museum har to stjerner i Michelins attraktionsguide.

Arkitektur og formidling

Gennem betagende arkitektur og nytænkende formidling får du på Moesgaard Museum en oplevelse i verdensklasse. Fortiden bliver levende og menneskene bag genstandene træder frem i udstillingerne, så man få en meget større forståelse for den fortid, der har skabt vores nutid.

På besøg i fortiden

Den imponerende udstilling om Oldtiden giver dig et sus i maven, når de forskellige tidsaldre pludselig står lyslevende foran dig. Du kan gå på opdagelse inde i de gigantiske gravhøje fra bronzealderen eller følge med, når jernalderbønderne laver store våbenofringer til guderne. 

På tur med en viking

Når du bevæger dig ind i vikingetiden, bliver historien for alvor levende. Her kan du vælge at følge en viking gennem datidens Aarhus, der i vikingetiden hed Aros. Livet som viking bød på mange udfordringer. Både i det daglige liv i Aros, og når de store vikingeskibe skulle på togt til f.eks. Norge eller det eksotiske Konstantinopel, der i dag går under navnet Istanbul.

Evolutionstrappen

Evolutionstrappen på Moesgaard Museum er en central del af arkitekturen, som sender dig på en rejse tilbage i tiden. Her møder du din familie - hele 7 menneskearter med Lucy på ca. 3,2 millioner år som den ældste. De er alle syv meget livagtige figurer, der er anatomisk korrekte rekonstruktioner af vores forfædre. Så kig forbi, kig dine forfædre i øjnene og lad dig imponere af et fantastisk møde.

Skiftende udstillinger

Moesgaard Museum har løbende nye udstillinger. Netop nu kan du gå på opdagelse i udstillingen "De Dødes Liv", hvor du kommer med på en rejse rundt i verden og ser, hvordan de efterladte mindes og ærer deres afdøde slægtninge. Du kan også opleve udstillingen "De første indvandrere", der har fokus på oldtiden. 

Særlige åbningstider

Moesgaard Museum holder åbent mandage i ugerne 7, 15, 42 og 53.

Museet har yderligere åbent på nedenstående fri- og helligdage
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2. påskedag
Pinsedag
2. pinsedag
2. juledag den 26. december
Bededag
Kristi Himmelfartsdag
1. maj
Grundlovsdag den 5. juni.

Museet er lukket
Juleaftensdag den 24. december
1. juledag den 25. december
Nytårsaftensdag den 31. december
Nytårsdag den 1. januar

#moesgaardmuseum #moesggard #visitaarhus

GRATIS ADGANG FOR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Åbningstider

03/01/2017 - 31/12/2017 Tirsdag, Torsdag - Søndag 10:00 - 17:00
04/01/2017 - 27/12/2017 Onsdag 10:00 - 21:00

Pris

Børn

Gratis

Voksne

120.00 DKK

Studerende

90.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

Telefon

+45 87394000

Fakta

  • Faciliteter

    • Aktiv deltagelse mulig
    • Restaurant/Cafe
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Parkeringsplads for busser
    • Museet rummer levendegørelse
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Medbragt mad er tilladt
  • Klassifikation

    • Johanneskors
    • Tilgængelighed - Nem adgang
  • Rabatter

    • AarhusCard (30% rabat)
  • Samlingernes emne

    • Bronzealder
    • Jernalder
    • Arkæologi
    • Vikingetid
    • Arkitektur
    • Kulturhistorie
  • Type

    • Historisk museum

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.221293384
Latitude : 56.088013449