Musikkens Hus


Musikkens Hus på Aalborgs havnefront ved Nordkraft er blevet indviet ved en stor åbningsfest, hvor H.M. Dronning Margrethe kastede glans over festlighederne med sin tilstedeværelse. Nu er forventnings glæde stor omkring Musikkens Hus og det store koncertprogram, der bydes på.
 

Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og JazzCentret var de første til at tage huset i brug og senest er Aalborg Symfoniorkester også rykket ind i de nye omgivelser. Musikkens Hus vil derudover blive centrum for en lang række forskellige musikalske og kulturelle aktiviteter.

Musikkens Hus er tegnet af det verdenskendte, østrigske arkitektfirma, Coop Himmelb(l)au.

Lørdag d. 29. marts 2014 slog Musikkens Hus for første gang dørene op for et koncertpublikum og tog samtidig hul på et spændende koncertprogram i et vidtfavnende koncerthus. Et koncerthus, der kommer til at løfte Aalborgs klassiske musikscene markant, men som også vil give rum til mange andre forskellige genrer.


Flot og alsidigt koncertprogram

På www.musikkenshus.dk eller i det fysiske billetkontor på Musikkens Plads 1 i Aalborg kan du købe billet til en af de mange koncerter.

Programmet byder på et væld af andre musiskalske indslag og hvis du følger linket her kan du udvælge netop den eller de koncerter der falder i din smag - koncertprogram for Musikkens Hus i Aalborg.

Få en rundvisning i Musikkens Hus

Har du lyst til at se og opleve, hvad der foregår bag kulissen i et stort koncerthus som Musikkens Hus? Musikkens Hus er åben for rundvisninger og der tilbydes hele seks forskellige typer rundvisninger.

Læs mere om rundvisninger i Musikkens Hus


Kronprinsparrets Priser 2014 afholdes i Musikkens Hus

Kronprinsparrets Priser, der i 2013 blev afholdt i Operahuset i Sydney, afholdes i 2014 i Musikkens Hus i Aalborg. Det er Kongehuset og Bikubenfonden, der står bag priserne, der har været uddelt hvert år siden 2005.

Prisshowet produceres af DR og afholdes i Koncertsalen i Musikkens Hus lørdag den 27. september 2014 og vil udover prisuddelingerne rumme en række musikalske og kunstneriske indslag. 

Kronprinsparrets Priser afholdes den 27. september 2014 i Musikkens Hus i Aalborg. D.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary uddeler fire priser for i alt 1,1 millioner kroner til kulturelle og sociale formål.

Læs mere om Kronprinsparrets Priser 2014

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Musikkens Plads 1
9000 Aalborg

Telefon

+45 60 20 30 00

Fakta

  • By / Område

    • Himmerland
    • Nørre Sundby
    • Aalborg
  • Feel like

    • Hygge 2
    • Rolig 1
    • Tøsesjov 3
    • Underholdning 4

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longtitude : 9.9335853000
    Latitude : 57.0475818