Cykelferie i Danmark
Med mere end 11.000 km skiltede cykelruter, ingen halsbrækkende bjerge og aldrig langt til næste oplevelse eller overnatningssted er Danmark noget nær det perfekte cykelland. Her er aldrig langt til havet eller til den nærmeste by, heller ikke til nærmeste provianterings- eller spisested. Og vil du hurtigt frem, er det nemt at få cyklen med toget og med de mange færger, der forbinder de enkelte landsdele og småøer.

