Ferie i Nordjylland

En ferie i Nordjylland er præget af havet - mod vest Nordsøen, mod øst Kattegat og igennem regionen skærer Limfjorden sig. Derfor kan du opleve et helt specielt lys i denne del af landet, der også kalder sig Lysets land. 

Landskabet er flot og barsk med hvide strande, vældige klitter og klinter, lyngbakker og skove. Takket være den fremherskende vestenvind har træerne en tendens til alle at vende samme vej, mod øst. Limfjordslandet er mindre dramatisk, bakket og frodigt med små sunde, vige og bredninger.

 
Naturoplevelser i Nordjylland

Oplevelser i den nordjyske natur

Naturen er stor og allestedsnærværende i Nordjylland, så her er der ikke langt mellem oplevelserne. Besøg Nationalpark Thy, Grenen, Rubjerg Knude eller den særprægede Store Vildmose med det rige dyreliv.  

Video: Indenfor 1 Time - Nordjylland