Royal støtte til dansk fremstød i Rio

Torsdag, april 28, 2016

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys fond har besluttet at støtte det danske fremstød på Ipanema stranden i Rio under de Olympiske Lege i i 2016 med 100.000 kr.

Støtten vil blive anvendt i forbindelse med det kulturprogram, som bliver en del af de mange aktiviteter, som kommer til at foregå i pavillonen på Ipanema stranden fra den 2.- 21. august.

Kulturprogrammet er under udarbejdelse blandt andet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturinstituttet i Rio, men kommer til at indeholde flere koncerter med danske kunstnere, DJ’s der spiller solen ned bag Rio’s berømte vartegn Mountain Brothers og forskellige cykelkulturaktiviteter.

Projektet er endvidere støttet af og udviklet i samarbejde med Industriens Fond, Realdania, Nordea-fonden, og Grundfos.

Del denne side