©  Foto:

Solrød Strand

Den seks km lange kyststrækning ved Solrød Strandpark består for størstedelen af bred sandstrand med klitter og børnevenlige badeforhold.

Kysten har stor herlighedsværdi og giver fine betingelser for naturoplevelser, badeliv og sejlsport. Der er blandt andet adgang til stranden fra Østre Strandvej. Solrød Strandpark er delvis fredet. Der er adgang til det fredede område via Duevej, hvor der også er parkeringsplads. Der er etableret en sti gennem parken som er udformet, så både kørestolsbrugere og svagtsynede/blinde kan benytte den. Stien er anlagt til vandkanten. Ved området er der parkeringpladser, cykelparkering, kiosk, toiletbygninger, badebro samt borde og bænke. S-tog til Solrød Strand. Staunings Ø og Jersie Strandpark Disse naturområder er fredede. Der er adgang fra Jersie Strandvej. Staunings Ø er en sandrevle, der fremstår som et klitlandskab med marehalm. Bagved ligger lagunesøer med store sivskove og et rigt fugleliv året rundt. Her er især svaner og gåse- og andefugle. Der er ideelle badeforhold og fine muligheder for at opleve trækfugle og årstidernes skiften. Der er gangbroer flere steder over lagunesøerne til Staunings Ø. Jersie Strandpark er en nåletræsplantage med spredte løvskovspartier og lysninger med græs, velegnede for ophold og leg. Adgangsbegrænsning Staunings Ø og Ølsemagle Revle er udpeget som vildtreservat og EF-habitatområde. I fuglenes yngletid fra 1. april til 31. august er det forbudt at færdes på sydspidsen af Staunings Ø. Hunde må ikke medtages på Staunings Ø i yngleperioden, og resten af året skal hunde være i snor. Ved området er der parkeringsplads, kiosk, toiletter, handicapadgang fra parkeringspladsen og helt til vandkanten, udsigtsplads med bænk og fugletårn. S-tog til Jersie.