Tag på wellnessophold i Danmark

Giv dig selv en weekend eller en hel ferie med fokus på dit velvære? Mange hoteller og feriecentre - og også enkelte campingpladser - i Danmark tilbyder ophold inklusiv wellness-behandlinger og adgang til stedets wellness- og spafaciliteter.

Find stedet for dit wellnessophold

Tag på ren "velværeferie" på et af de mange hoteller og feriecentre i Danmark, der tilbyder wellnesspakker med adgang til stedets spa- og wellnessfaciliteter og ofte også med en eller flere behandlinger som en del af pakken. Flere steder indgår også forplejning, så her er rammen sat for den totale afslapnings- og nydelsesferie. Enkelte steder kan ikke tilbyde egne wellnessfaciliteter, men har så aftaler med en wellnessudbyder i nærheden. 

Danske hoteller med spa-faciliteter

Danske feriecentre med sauna og andre wellnessfaciliteter

Wellnesstilbud på OplevDanmark

Søg efter wellnessophold overalt i Danmark

Danske kurhoteller

To tidligere danske sanatorier, Skodsborg Sanatorium og Vejlefjord Sanatorium, fungerer i dag som kurhoteller med et bredt udbud af behandlinger og moderne wellnessfaciliteter. Her kan du slappe af og blive behandlet i stilfulde og naturskønne omgivelser.

Skodsborg Kurhotel & Spa

Hotel Vejlefjord

Wellness på campingpladsen

En håndfuld campingpladser i Danmark tilbyder tema-camping med fokus på wellness. Fælles for disse pladser er, at de tilbyder: 

- Rolige omgivelser – frisk luft, begrænset støj.
- Moderne indrettet wellness-område med pool, sauna, dampbad, massagebade, fitness/gymnastik, indendørs/udendørs afslapningsområder.
- Wellness programmer – minimum massage – vejledning af kvalificerede medarbejdere.
- Personlig betjening/rådgivning – alle ugens 7 dage.

Danske campingpladser med wellness som tema

Kvalitetsmærkede wellnessoplevelser

Hold øje med det landsdækkende kvalitetslogo fra Wellness Denmark, for virksomheder, der skilter med dette logo, forpligter sig til at leve op til en række minimumskrav, som er din sikkerhed for høj kvalitet på stedet.

Se tilbud fra Wellness Denmarks medlemmer 

Del denne side