Wellness og spa i Danmark

Wellness i Danmark
Spa og wellness-trenden er for alvor kommet til Danmark, og selvom der hverken er varme eller mineralholdige kilder i Danmark, er der mange muligheder for velværende oplevelser, hvor ældgamle terapiformer og teknikker kombineres med moderne faciliteter og teknologi.

Hvad er wellness?

Ordet wellness kommer af det engelske ord "well", og har en dobbelt betydning: Det handler nemlig både om at være rask og om at have det godt - fysisk, såvel som mentalt, emotionelt og spirituelt. Ordet bliver brugt om sundhed og velvære generelt, men også om velværeaktiviteter i wellnesscentre og spa'er som fx afslappende bade, massage, krops- og ansigtsbehandlinger med videre. 

Wellness med afsæt i dansk mentalitet og tradition, er:

  • sundhed på en fornøjelig og afslappet måde
  • mere forebyggelse end helbredelse
  • en livgivende helhedsoplevelse, der er blevet til i en uformel dialog med personalet
  • professionelt uddannede personale/behandlerne, der samtidig er servicemindede og uhøjtidelige
  • mulighed for at opbygge en god samvittighed uden at blive ”hellig"
  • mulighed for at gøre en regnvejrsdag til en god dag, hvor man kan koncentrere sig om sit personlige velvære
  • fleksible behandlinger og programmer
  • mulighed for at få en helhedsoplevelse
  • smagfulde omgivelser
  • moderne og indbydende faciliteter
  • mulighed for afslappende eller motionskrævende aktiviteter i det fri

Her kan du søge efter wellness-steder overalt i Danmark 

Tilbage til Wellness og spa i Danmark

Del denne side

Relevante links