©  Foto:

Legeparken i Kolding - Stor gratis legeplads midtbyen i Kolding

Her kan du klatre, køre mooncar, gynge, nyde din medbragte madpakke og meget, meget mere! Helt gratis!

Tæt på Koldinghus, i byens hjerte, ligger Legeparken. Et stort rekreativt parkområde for børn og voksne.
I Legeparken kan du klatre, gynge, rutsje og meget, meget mere. Du kan også køre om kap i mooncars, sejle en tur i robåd eller cyklebåd og meget andet.
Den medbragte mad eller kaffen kan nydes i et af de tre aktivitetshuse, eller pølserne kan tilberedes på et af de fire grill-steder. Endelig er der en kiosk og toiletter.

Parken kan benyttes uden for åbningstiden. Når parken er lukket er der dog ikke ikke adgang til madpakkehuse, toiletter, grill, minigolf samt mooncar-banen. Der vil være adgang til et enkelt toilet.