©  Foto:

Vadehavscentret - Porten til UNESCO Verdensarv

Vadehavscentret - Porten til UNESCO Verdensarv.

Vadehavet - Nationalpark og UNESCO Verdensarv.

VADEHAVSCENTRET ligger lige ved Vadehavet, som er Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde i Danmark, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010.
Men Vadehavet er ikke kun unikt i Danmark - det har status som Verdensarv. Samlet strækker vaderne sig 500 km langs den danske, tyske og hollandske kyst. Det dynamiske landskab, den biologiske rigdom og de mange trækfugle gør området til noget helt enestående.

VADEHAVSCENTRETs 1000 m2 udstilling er en rejse gennem Vadehavets landskab set gennem områdets millioner af trækfugle. I kommer tæt på fuglenes verden, der normalt er langt væk. I kommer ind i de store fuglesværme, mærker dem og rejser videre med dem. VADEHAVSCENTRET’s udstilling ”Vadehavet - 15 millioner trækfugle på rejse” er en æstetisk, eventyrlig og utrolig udstilling om Vadehavet og trækfuglenes verden. Det er oplevelser med viden og derfor er besøgscenteret for UNESCO Verdensarven et rigtig godt sted at starte, når man besøger Vadehavet og Nationalparken. Se mere på vadehavscentret.dk

Centret er et dejligt sted til en god familieoplevelse, til skoleklassen på tur eller erhvervsvirksomheder, der vil mødes i andre omgivelser. Besøget kan kombineres med en tur på Vadehavet enten gennem vores store turprogram eller ved at bestille sin egen tur.

vadehavscentret.dk/ture-og-aktiviteter/turkalender