Små og store byer på Fyn

Æreskøbing

Odense

Odense er hovedbyen på Fyn og Danmarks tredjestørste by. Frem for alt er den eventyrdigteren H. C. Andersens føde- og barndomsby, og du kan opleve hans verden på to museer i byen. Odense ligger både ved å og fjord, og den har mange fine attraktioner, gode shoppingmuligheder og et levende aften- og natteliv. 

Kerteminde

Kerteminde på Nordfyn er af danskere kendt for sin Amanda, en lille statue af en lokal fiskerpige, men også for Johannes Larsen Museet, som er bygget op omkring kunstnerens hjem. Johannes Larsen var en af de ledende skikkelser i kunstnerkolonien Fynboerne, som især skildrede naturen og det daglige liv i begyndelsen af 1900-tallet. Sammen med sin kone, Alhed – der også var fynbomaler – tiltrak han mange store malere og forfattere til hjemmet. 

Nyborg

Den gamle færgeby Nyborg på Fyns østside er i dag broby, idet Storbæltsbroen mellem Fyn og Sjælland udgår derfra. Byens gamle slot er et besøg værd. I Svendborg på Sydfyn blev Danmarks største rederi A. P. Møller-Mærsk grundlagt i 1904, og du kan stadig mærke søfartshistoriens vingesus, bl.a. ombord på de gamle træskonnerter, som udgår fra Maritimt Center. 

Faaborg

Faaborg har som Svendborg en ualmindelig smuk beliggenhed ud til vandet. Den gamle bymidte er ren idyl, og på Faaborg Museum er der en stor samling af de fynske malere – Fynboerne.

Marstal og Ærøskøbing

På Ærø er der masser af maritim stemning i de gamle søfartsbyer Marstal og Ærøskøbing. Den sidste er nok perlen blandt byer i øhavet med sine toppede brosten og gamle huse med flot malede døre. Her er ro og fred og ren idyl.

Del denne side

Fyn