20 danske naturperler

20 naturperler i Danmark

1. Skagen 

Oplevelser i naturen

Mere end 7.000 km kyst venter
Med en samlet kystlinje på over 7.000 km, er der aldrig langt til en strand i Danmark, og er der børn i selskabet, er en strand altid en herlig tumleplads med masser af muligheder.
Søg efter strande i Danmark  

Badehuse, Ærø

Tag på ø-hop i ferien

Oplevelser på øerne 

Småøerne er dejlige feriesteder, som egner sig både til lange og korte ferier. Og de er fine mål for en dagsudflugt – eller en rigtig ø-hop ferie, hvor I besøger flere øer. Oplagte muligheder er f.eks. vadehavsøerne ud for den jyske vestkyst, øerne i Limfjorden, Det Sydfynske Øhav og Smålandshavet mellem Sjælland og Lolland-Falster.
Mountain bike in Denmark

Naturoplevelser

Odsherred ligger med hav og vand på tre sider. Derfor er lyset specielt, og i klart vejr er der flotte udsigter så langt øjet rækker - fx fra Sjællands Odde ud over Sejerø Bugt og fra Klintebjerg ud over Kattegat. Det bakkede landskab rummer også mange gravhøje og andre fortidsminder. 

Kanotur på Suseåen

Aktiv ferie

Vestsjælland er et cykelvenligt område med mange skiltede cykelruter. I Odsherred finder du et system af mærkede vandreruter, og Tystrup-Bavelse Søerne og Suså bliver flittigt anvendt til kanosejlads. Der er fremragende fiskepladser langs kysten, og ved Lammefjordskanalen er der gode chancer for at få karper på krogen.

 

 

Vestsjællandske øer

Sejerø er en smuk og fredelig ø med et kuperet landskab og mange små badestrande. I den gamle kirke kan du se fine kalkmalerier og der er flere gravhøje på øen. Der sejler færge fra Havnsø til Sejerø. Fra Havnsø kan du også sejle til den lille Nekselø, der med sin dejlige natur og kuperede landskab er et populært udflugtsmål. 

Storebæltsøerne Agersø og Omø nås begge med færge fra Stigsnæs ved Skælskør. Begge er de små oaser med smuk uspoleret natur og gode vandrestier. 

Møns Klint

Naturoplevelser

Møns Klint

Sydsjælland er spækket med gode naturoplevelser. En af de største er den unikke Møns Klint, Danmarks mest besøgte naturattraktion, med dramatiske hvide kridtklinter, hvor skoven vokser helt ud på skrænterne og giver grobund for smukke orkideer. På GeoCenter Møns Klint kan du blive meget klogere på klintens tilblivelse og de fossiler, du måske har fundet. Bag klinten ligger Mandemarke Bakker med vandrestier og flotte udsigter over Østersøen. 

Aktiv ferie

Det let kuperede sydsjællandske landskab og det flade Lolland-Falster er perfekte cykelområder med mange skiltede cykelruter, og hvert år afholdes de store cykelløb Lolland Rundt og Tøserunden i regionen. 

Smålandshavet Archipelago

Øer i Smålandsfarvandet

Der er fred og ro, højt til himlen og masser af frisk luft på øerne i Smålandshavet.

Fejø er den største af dem og Danmarks frugt-ø nummer 1. Femø er bl.a. kendt for sin traditionsrige jazzfestival, og på den lille Askø er intet punkt højere end fire meter over havet. Øerne indbyder til stille hygge, cykel- og vandreture. Du kan tage færge fra Kragenæs på Lolland til både Fejø og Femø, mens en lille færge sejler fra Bandholm til Askø. 

kite in South Jutland

Naturoplevelser

Mod vest er landskabet præget af Vadehavet, og udsigten over det flade marskland er uendelig. Høje diger beskytter mod tidevand og stormflod og gør marsken til et kæmpe græsningsområde for kvæg og får. I Tøndermarsken ved Højer og ved Ribe kan du opleve sluserne, som sikrer marsken mod oversvømmelse. 

South Denmark sea and beaches

Hav og strand – kyst og bælt

Der er masser af gode og børnevenlige strande med roligt vand ud mod Lillebælt og rundt om øen Als og halvøen Kegnæs. Vadehavet langs vestkysten er spændende, men kun få steder – bl.a. omkring Hjerpsted - er der rigtig badestrand. På Rømø finder du til gengæld én lang og bred strand med det fineste hvide sand, hvor Nordsøen ruller ind med skiftende styrke alt efter vind og vejr. 

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk og Ho Bugt i nord til den tyske grænse i syd. Området omfatter også vadehavsøerne Fanø, Rømø og Mandø.

Natural experiences

Naturoplevelser i Vestjylland

Klitområderne ved vestkysten er Danmarks største og havudsigten er uendelig. Plantagerne inde i land er fyldt med naturoplevelser, i Klosterhede Plantage syd for Lemvig kan du bl.a. møde bævere, og i plantagerne ved Blåbjerg og Oksbøl lever Danmarks største bestand af kronvildt. 

Den Sorte Sol

Tag på fugletur til Vestjylland

Vestjylland ligger på fuglenes trækrute, og de store vådområder bliver forår og efterår besøgt af mange rastende fugle, men også ynglende fugle slår sig ned.

West Jutland surfer

Aktiv ferie

Strandliv og badeture er oplagte og populære aktiviteter i Vestjylland, og der er fremragende og unikke fiskevande, i særdeleshed i åer og søer. Er du på cykel, kan du følge den 560 km lange nationale cykelrute "Vestkystruten", der løber fra Rudbøl i syd til Skagen i nord.

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge, som ligger i den sydlige del af Djursland i Østjylland, er et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber med mange sjældne dyre- og plantearter. 

Nationalparken er opkaldt efter områdets bedst kendte naturområde: Mols Bjerge, som dog kun dækker en lille del af nationalparkens samlede areal på 180 km2. 

Mountain bike

Naturoplevelser

På Djursland ligger Nationalpark Mols Bjerge – et magisk islandskab og en naturoplevelser i særklasse. Det 180 km2 landskabs højeste punkt er Agri Bavnehøj med 137 m.o.h.

Active in East Jutland

Aktiv ferie

Den gamle Hærvej, som løber fra Viborg til den dansk-tyske grænse, er en populær vandre- og cykelrute og siden 2008 også pilgrimsrute. Gudenåen og Silkeborgsøerne er fine til kano- og kajaksejlads, og lystfiskere kan finde gode fiskevande i de østjyske åer og langs Kattegatkysten.