Kattegats øer

Samsø

Kattegatøen Samsø er grøn og frodig, og på nordøen efterlod sidste istid et imponerende bakkelandskab. Langs kysten er der dejlige strande og overalt hyggelige landsbyer, og på Besser Rev holder både ynglende sæler og fugle til. Samsø er kendt for sine grøntsags- og frugtproduktion, men også for brugen af vedvarende energi. En god måde at opleve Samsø på er på en prærievognsferie. Du kan komme til øen med færge fra Hou og Kalundborg. 

Hav, strand og fjorde

Hav, strand og fjorde

Langs Kattegat, på Djursland og Mols og syd for Århus er der mange gode og familievenlige strande med fint sand, der er lavt vand langs kysten og havet er ikke for voldsomt. Også i fjordene – især i Horsens og Vejle fjorde finder du gode badestrande og roligt vand at bade i. 

Fyns hoved

Fynske naturoplevelser

Svanninge Bakker

Active holiday

Aktiv ferie

Lystfiskere finder noget af Europas bedste kystfiskeri efter havørred rundt om Fyn og i Det sydfynske Øhav. Også havkajakroere finder fine udfordringer rundt om Fyn, og det milde og bakkede landskab er perfekt til en cykelferie. Og trænger du til nogle dages ren afslapning i smukke og fredelige omgivelser, er ø-hopning i Det sydfynske Øhav som skabt til formålet.

Bornholm Culture

Naturoplevelser

Dramatiske klippepartier

Grundfjeldet ligger tæt på jordoverfladen, og især på den nordlige del af øen er der dramatiske klippepartier langs kysten, fx mellem Hammerknuden og Hasle med Løvehovederne og Jons Kapel, og mellem Tejn og Gudhjem, hvor de op til 22 meter høje Helligdomsklipper stiger op af havet.

Cykel Bornholm

Aktiv ferie

Bornholms nedlagte jernbaner er omdannet til cykelstier, og øen har derfor et unikt cykelstinet, der – ikke mindst på grund af de korte afstande - er meget velegnet til familier på cykelferie. De gamle redningsstier langs kysten fungerer i dag som populære vandreruter, og de mange skibsvrag ud for Nord- og Østbormholms kyst tiltrækker mange vragdykkere. 

North Jutland

Nationalpark Thy

På Jyllands vestkyst mellem fyret i Hanstholm og Agger Tange ligger Danmarks første og største nationalpark med i alt 244 km2 uspoleret og storslået natur. 

Rubjerg Knude

Naturoplevelser

Nordjylland byder på mange naturoplevelser. Helt mod nord ligger sandodden Grenen, hvor Nordsøen og Kattegat mødes, og Råbjerg Mile, der med sine én gange én kilometer er Danmarks største vandreklit, der støt og roligt bevæger sig fra vest mod øst. 

Fjord

Nordjyske øer

Læsø

På Kattegatøen Læsø kan du opleve store strækninger med uberørt natur, og næsten hele øen rundt er der bred strand, hvor store sælkolonier holder til. 

Gribskov

Naturoplevelser i Nordsjælland

Hav, strande, kyster, skove og søer 
Langs Kattegatkysten er der mange gode og børnevenlige strande med lavt vand. De bredeste strande finder du i Hornbæk, Tisvildeleje og Liseleje, hvor sandet er fint og hvidt, og store klitter giver læ, men Kattegat kan vise tænder ved pålandsvind.

Golf

Golf og andre aktiviteter i Nordsjælland

Nordsjælland er spækket med golfbaner, og på de fleste er du velkommen som gæstespiller. Ved Gilbjerg Hoved på nordkysten er der fine muligheder for hanggliding, og windsurfere kan møde gode udfordringer ved bl.a. Lynæs. 

Se golfbaner i Nordsjælland

Kronborg Castle

Små og store byer

Helsingør

Helsingør ligger ved indsejlingen til Øresund, og den er trafikknudepunkt med færger til Sverige. Men byen er først og fremmest stedet, der er kendt for Kronborg Slot, scenen for Shakespeares skuespil Hamlet. Der er desuden mange gamle bindingsværkshuse, hyggelige brostensbelagte gader, en domkirke og et fredfyldt kloster i den travle by. 

På cykel i København

Verdens bedste cykelby

Med børn på cykelferie

Børn på cykel

Vandretursfoldere

Naturstyrelsens vandretursfoldere indeholder kort og beskrivelser af de statsejede naturområder. Alle foldere er gratis, og du kan få dem på turistbureauerne, i små bokse ved indgangen til de statsejede områder eller downloade dem fra  Naturstyrelsens hjemmeside.

Tip: Med guide i naturen

En super måde at opleve naturen på er i følgeskab med en naturvejleder, som fortæller om ting og lokaliteter undervejs. Spørg det lokale turistbureau hvilke ture, der er i området eller gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du kan søge efter naturvejlederture overalt i landet.

Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet ligger på den jyske vestkyst fra Blåvandshuk og Ho Bugt i nord til den tyske grænse i syd. Området omfatter også øerne Fanø, Rømø og Mandø.

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge, som ligger i den sydlige del af Djursland i Østjylland, er et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber med mange sjældne dyre- og plantearter. Parken har et samlet areal på 180 km2 og er opkaldt efter områdets bedst kendte naturområde, nemlig Mols Bjerge.

Vadehavet

Danmarks nationalparker

Danmark har fire nationalparker, nemlig Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor du kan opleve noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur. Nationalparkerne er åbne for alle året rundt  og døgnet rundt. Du skal ikke betale entré, og du kan færdes til fods, på cykel, på hest og i bil. I hver nationalpark er der skilte og informationer om, hvor du må færdes i området og hvordan.

North Jutland

Danmarks usædvanligt lange kyst

Mere end 7.300 km kyst

Danmarks samlede kystlinje er over 7.300 km lang, og det er helt usædvanligt for et så lille land som Danmark. Lige meget hvor du befinder dig i landet, er du maksimalt  50 km fra kysten, så tager du på tur i Danmark, vil kyst og hav næsten uundgåeligt være en del af oplevelsen.