Bakken - Dyrehavsbakken

Bakken - Dyrehavsbakken
Besøg Verdens ældste forlystelsespark, Bakken, også kaldet Dyrehavsbakken, der ligger i Klampenborg, bare 15 km nord for København, hvor du har flere kørende forlystelser end i nogen anden forlystelsespark i Norden.

Bakkens historie

Bakken, der er verdens ældste forlystelsespark, udspringer af legenden om Kirsten Piil og den helsebringende kilde i Dyrehaven, som folk har valfartet til siden slutningen af 1500-tallet. Selv om Dyrehaven var kongens, slog gøglere og beværtere deres telte op omkring kilden omkring "kildetid" (solhverv), hvor særligt mange opsøgte den helbredende kilde. I 1756 blev der givet helt fri adgang til den kongelige Dyrehave, og selvom lægevidenskaben var blevet bedre, søgte folk stadig ud til de hellige kilder. Det var dog mere for at få en festlig aften end for at blive helbredt af vandet. Kilden springer fortsat (dog med vandværksvand!), og folk valfarter stadig til Bakken, men i dag er det de færreste, der besøger kilden. Nu er det Bakkens mange forlystelser og beværtninger, der trækker. 

Bakkens placering

Bakken er omgivet af Jægersborg Dyrehave, der er et fantastisk naturomåde med gamle egetræer og en kæmpe bestand af fritgående hjorte. Her er de perfekte rammer for en hyggelig picnic. Kommer du til Bakken med S-toget fra København, kommer du gennem en lille bid af skoven på vej til den gamle forlystelsespark. Går du fra stationen, tager det 10-15 minutter, men skal der være mere stil over det, kan du også tage en af de hestevogne, der holder udenfor stationen.

Forlystelser på Bakken

Bakken har utallige rutsjebaner, pariserhjul, faldtårne og mange andre sjove og ekstreme oplevelser - ja faktisk er der flere kørende forlystelser på Bakken end i nogen anden forlystelsespark i Norden. Hertil kommer 8 spillehaller samt 36 spil og skydebaner, som gør Bakken til et rent mekka for de  spillelystne. 

Undeholdning på Bakken

Er du til stille afslapning og hygge, så har Bakken over 50 restauranter, beværtninger, cafeer og fast food boder. Bakkens Hvile, hvor bramfri syngepiger har underholdt i mere en 130 år, er også vær at lægge vejen forbi på en glad aften på Bakken.

Sommeren igennem byder Bakken på utallige familiearrangementer. Musik, artister, Mester Jakel teater, Pjerrot og meget mere. Og så er der Julemændenes Verdenskongres, der hvert år samler julemænd fra nær og fjern. 

Læs mere om, hvad der sker på Bakken

Læs mere om andre populære forlystelsesparker i Danmark

Læs om de mest populære sommerlande i Danmark

Del denne side

Fakta

Bakkens adresse: 

Dyrehavevej 62
2930 Klampenborg 
Telefon: 3963 3544

Bkkens åbningstider:

21.3.2013 - 31.8.2013 

Store attraktioner nær Bakken

Experimentarium 
Kunstmuseet Ordrupgaard
Frilandsmuseet 


Læs mere om Bakken