Skagen

Skagen - turistbyen over dem alle i mere end en forstand. Byen, der ligger på toppen af Jylland, er kendt for sit specielle lys, der har tiltrukket malere, livsnydere og andet godtfolk i generationer.

Danmarks nordligste by og et populært rejsemål i generationer. Først var det malerne, blandt andet P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher, der slog sig ned i byen på grund af det fantastiske lys i området. Siden fulgte forfattere, bohemer og velhavende københavnere og i dag er det jetsettere og almindelige godtfolk, der søger til byen på Jyllands top. Og med god grund! Lyset er stadig specielt, men også stemningen og byens charme med sine karakteristiske gulkalkede huse med røde tegltage og hvidmalede vinduer, de hyggelige, gamle fiskepakhuse på havnen og de lækre fiskerestauranter er ikke til at komme udenom. Her kommer folk for at se de to have, Skagerak og Kattegat mødes, opleve den særprægede natur og de flotte strande og bare være en del af det hele.

I højsæsonen kan der godt være trængsel i byens lystbådehavn, så kommer du i egen båd, er det en god idé at tjekke pladsforholdene.

Læs mere om Skagen

Læs mere om andre danske småbyer med kant

Del denne side

Highlights