På tur til Aarhus

Aarhus, Danmarks andenstørste by med godt 300.000 indbyggere, er en by fuld af sjæl, puls og liv. Her er både gammelt og nyt, brostensbelagte stræder med caféliv og spændende shoppingmuligheder. Her er kunst i verdensklasse. Aarhus har det hele, men alligevel er byen ikke større end, at du nemt kan kombinere dit ophold med oplevelser i naturen.

En blanding af ungdommelig energi og en nærværende historie er med til at gøre Aarhus til en meget dynamisk by, med mange spændende muligheder. Samtidig er Aarhus meget overskuelig, så her er et par gode gåsko eller en cykel tilstrækkeligt, når byen skal udforskes. Strand, hav og skov kræver blot et kvarterstid i cykelsadlen! 

For kunstinteresserede er Kunstmuseet ARoS et absolut must og dansk købstadshistorie kan ikke fortælles mere levende end på friluftsmuseet Den Gamle By. Og er du til shopping, er Aarhus faktisk kåret til Skandinaviens shoppingbynummer ét.

Når sulten eller tørsten melder sig, er der mange muligheder. Find et sted ved Åen, der løber gennem Midtbyen eller tag en slentretur gennem det hyggelige Latinerkvarter, hvor der er nok af cafeer og små spisesteder at vælge imellem. 

De mest populære seværdigheder i Aarhus 

1. ARoS, Aarhus Kunstmuseum
2. Den Gamle By
3. Tivoli Friheden
4. Moesgaad Museum
5. Kvindemuseet 



Del denne side

Vadestedet, Aarhus

Tre dage i Aarhus

Jyllands hovedstad, Smilets by eller slet og ret Danmarks næststørste by Aarhus! Kært barn har mange navne. Byen er med sin størrelse, beliggenhed og udvalg af oplevelser som skabt til en miniferie.