Rømø Dragefestival
Kæmpe dragefestival på stranden ved Lakolk, med deltagere fra hele verden. Rømø Dragefestival er efterhånden blevet et stort tilløbsstykke, himlen er fyldt med alle mulige drager i form og farver som man næppe har set tidligere. Dragefestivalen finder altid sted den første hele weekend (første dag fredag) i september og også til den næste festival ventes der mange sjove og fantasifulde konstruktioner, der gør at det er en oplevelse at deltage.
