Temabaserede ruter

Temabaserede ruter
De 26 Panorama cykelruter er tematiserede, så det er nemt at finde lige præcis den eller de ruter, der bedst matcher temperament, interesser og fysisk formåen.

For naturelskere
Danmark har en meget varieret natur, og flere af de 26 panoramaruter fører dig gennem noget af det mest unikke af slagsen. Fx i Nordvestjylland, hvor havet ubarmhjertigt æder af kysterne og sandfygning sætter sit særegne præg på omgivelserne. Eller det flade marskland i Nationalpark Vadehavet, hvor hav og nærmest går i ét. Eller den dramatiske Stevns Klint i øst, der gemmer på arkæologiske skatte helt tilbage fra dinosaurernes tid. På naturruterne er du sikker på betagende udsigter og unikke naturoplebvelser. 

Se ruter for naturelskere

For børnefamilier 
Flere af Panoramaruterne er skræddersyede for børnefamilier. Ruterne er overkommelige i længde, og går ad fredelige stier og småveje med meget begrænset trafik. Her er fokus på de ting, som børn kan have interesse i; Spændende skove med historiske gravhøje og vilde bær i skovbunden, brede sandstrande, hvor man kan finde strandskaller, slå smut og få et sjældent syn af sæler og skibsvrag begravet i sandet, dyreliv, naturlegepladser og andet. 

Se ruter for børnefamilier

For madglade
Livet føles større og maden smager bedre efter en dag i cykelsadlen med sved på panden og utallige indtryk på nethinden. Flere af Panoramaruterne fører til små kulinariske eventyr, hvor den friske luft og de mange indtryk kan suppleres med oplevelser for smagsløgene. Spis fx  frisklavet is fra det lokale mejeri på Møn, nyd friskfanget fisk og skaldyr i Nordsøkystens mange små fiskerbyer eller parkér cyklen ved én af de mange charmerende kroer på din vej. Smag de unikke marsklam fra marsklandet i Sønderjylland, eller tilbered jeres egen mad med friske, danske råvarer, købt fra en af de mange, små gårdbutikker på vejen. Eller tag på jagt efter spiselige svampe og nordiske urter på den jyske hede.

Se ruter for de madglade

For historieinteresserede 
Danmark er et lille land med en stor historie. Det oplever du på flere af Panoramaruterne, der fører jer tæt på historiens spor i landskabet og giver tid til både at lære, snakke og fordybelse. Du cykler forbi godser og slotte og ser de karakteristiske, danske kirketårne dukke op. Du oplever autentiske købsstadsmiljøer, smukke bøgeskove med mystiske gravhøje og finder spor fra vikingetiden på din vej. Du befinder dig midt i den danske historie og kan se den foran dig, når du cykler i naturen.

Se ruter for de historieinteresserede

For dem, der vil fred og fordybelse
Danmark er fyldt med små, skjulte oaser, der lader freden sænke sig og giver tid til fordybelse. Du finder dem også langs flere af Panoramaruterne, hvor du er helt dig selv på fredelige småveje, langt fra larm og styrbyjag. Her kan du lade tankere flyve, mærke varmen i kinderne og glæden ved at være til. Find en stille lysning til en lækker picnic. Du føler dig fri og i balance, når du cykler. Din krop er i gang og dine sanser er på arbejde. Det er som om, at sjæl og krop mødes. 

Se ruter med tid til fred og fordybelse

Del denne side

Fakta

Der findes i alt 26 skiltede Panorama cykelruter i Danmark. De 10 ligger i Østdanmark og de 16 i Vestdanmark. Ruterne ligger som sløjfer på de to nationale cykelruter Vestkystruten og den danske del af Berlin-København-ruten. De 26 Panoramaruter varierer i længde fra 12 til 49 km, og kan alle gennemføres på en dagtur. Ruterne er tematiserede med fokus på naturen, kulturhistoriske seværdigheder, børnefamilier mv. Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling under EU.