Til forsiden
Copenhagen Island

Arp-Hansen åbner nyt hotel

Copenhagen Island
Arp-Hansen Hotel Group, der gennem 5 årtier har haft succes med at ombygge eksisterende ejendomme på Københavns bedste hjørner, skaber nu selv et spændende hjørne og opfører et unikt hotelprodukt Copenhagen Island. Hotellet får den flotteste placering på en nyskabt ø med adgangsbroer fra Københavns Havnefront på Kalvebod Brygge.
Copenhagen Island bliver et moderne hotel i superlækkert design med suveræn udsigt over havnen i 4-stjernet produktkvalitet til en 3-stjernet pris. Projektet indeholder udover de ca. 300 værelser, mødefaciliteter og en spændende restaurant på øen. Beliggenheden er central i forhold til Fisketorvet Shoppingcenter og er bare få minutters gang fra Tivoli og centrum.
På lige fod med gruppens øvrige hoteller vil Copenhagen Island blive skabt med afsæt i Arp-Hansen Hotel Groups filosofi for hoteldrift: et unikt hotel i en unik bygning med en unik beliggenhed. Hotellet vil blive indrettet i et flot og indbydende design, der både er funktionelt og appellerer til alle gæstens sanser.
Opførelsen af hotellet vil starte i løbet af 2005 og vil slå broklappen ned og dørene op for de første gæster fra sommeren 2006. Hotellet bliver gruppens største og bringer hotelgruppens samlede antal værelser op over 1600 værelser, hvorved Arp-Hansen Hotel Group bliver Københavns største hotelgruppe med ca. 14 % af den samlede værelseskapacitet i byen.

www.arp-hansen.dk

Tirsdag, maj 11 2010
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 KONTAKT