deltagere på IBTM 2018

21 partnere på IBTM 2018

5/9/2019
Foto: VDK

Flere nye deltagere gjorde VisitDenmarks indsats til den hidtil største danske mødeaktivitet i Barcelona, og mange kom hjem med gode leads og nye kontakter.
 

I år stod hele 21 partnere skulder ved skulder på den danske stand på IBTM i Barcelona. Den store mødemesse satte rekord, hvad angår danske deltagere, og for mødekøberne var det tydeligt, at stand E25 ikke primært var en stand med københavnske mødevirksomheder som den typisk har været tidligere, men en stand, hvor hele Danmark blev bragt i spil.

Mange af de store kæder har i de senere år ekspanderet eller etableret sig i Jylland, og i år var især Aarhus stærkt præsenteret. Ikke kun med Aarhus Convention Bureau/VisitAarhus, men også med mange virksomheder: Arp-Hansen Hotel Group er ny i Aarhus, hvor også Radisson åbner et RED hotel næste år, og Comwell og Scandic har hoteller og mødefaciliteter i både den jyske hovedstad og Jylland i øvrigt.

Aarhus stod stærkere

Blandt flere af deltagerne var der stor tilfredshed med årets IBTM:

”Jeg oplevede en klart større interesse for Aarhus i år, og det betyder, at vi kan udnytte IBTM; som salgsplatform langt bedre end tidligere. Mange af dem, vi mødtes med, kender stadig ikke Aarhus, men flere havde aktivt valgt at tage et møde med os, fordi de kender byen, synes den ser interessant ud, eller fordi de selv har besøgt byen. Det er en meget positiv udvikling”, siger kongres Allan Tambo Christiansen fra VisitAarhus.

God salgsplatform

Jylland var bl.a. repræsenteret ved Inspiring Denmark og MCH koncernen, der var med på IBTM for første gang.

”IBTM var spændende og lærerigt og har afgjort vist, at der er et potentiale. Vores udgangspunkt er, at vi er ved at gå fra at være en stor aktør i Danmark til at blive en, der har mere fokus på det nordiske og internationale møde- og kongresmarked. Til det formål er VisitDenmarks salgsplatforme vigtige for os – også til at se, hvad vi er oppe imod, når vi skal konkurrere internationalt. Og vi fik faktisk konkrete henvendelser, så det er meget positivt,” siger Mikkel Brohus fra MCH i Herning.

København i spidsen

Det stærke jyske fremmøde til trods var det dog absolut København, der stillede med flest virksomheder og det bredeste og internationalt stærkeste udbud. Ny blandt de københavnske deltagere var Nimb Hotel & Tivoli Gardens, og det glæder Business & Relationship Manager Erik Mortensen fra VisitDenmark, at Tivoli i år var med på plakaten.

”Et så stærkt brand som Nimb & Tivoli Gardens er med til at styrke det i forvejen gode københavnske mødebrand. Det er bl.a. det brand, som vi nu ser komme resten af Danmark til gode, og i dag er vi der, hvor der i international møde- og kongres sammenhæng er kommet flere alternativer til hovedstaden, herunder ikke mindst Aarhus. Herfra handler det om få styrket kendskabet til Danmark generelt og mødetilbuddene i hele landet specifik., siger Erik Mortensen.

Leads med hjem

På standen fik også et af de nye hotelprojekter i København, Villa Copenhagen, stor opmærksomhed:

”Jeg er positivt overrasket over, hvor god feedback, vi fik på projektet fra de internationale kunder - vi jo trods alt halvandet år fra åbningsdagen. Og jeg fik endda mange konkrete leads med hjem, som jeg skal til at arbejde på. De internationale købere deler virkelig vores egen opfattelse af, at vi har gang i et anderledes hotelprojekt med Villa Copenhagen - det er ikke endnu et kædekoncept. Det er rigtig positivt”, siger Marco Wendicke, der er salgsdirektør for Villa Copenhagen, som er Nordic Choice Hotels nye 5-stjerne hotel, der åbner i marts 2020 i den gamle postterminal.

Kort om IBTM World
IBTM er en af de tre store europæiske ”hosted buyer” messer, som er de vigtigste platforme for salg og markedsføring på mødemarkedet. Her bliver repræsentanter for de store mødekøbere fløjet ind og får VIP-service med alt betalt. Til gengæld ved udstillerne, at der er seriøse professionelle købere på messen, som har konkrete møder med til en eller flere mødedestinationer.

Sidste år deltog omkring 3.000 virksomheder og organisationer fra flere end 150 lande i IBTM, og 3.450 mødekøbere og tusinder af besøgende deltog i arrangementer, møder og netværk på messen, hvor der på forhånd var booket flere end 74.000 møder mellem deltagere og mødekøbere.

I år var der booket 77.650 møde på IBTM, der fandt sted den 27.-19. november 2018, og blandt årets mødekøbere fremhæver IBTM bl.a. Moet Hennessy, Netflix, Bayer US, Diageo, Salesforce, Hewlett Packard, Amway, Toyota, Delta Air Lines - Worldwide Meetings and Events, Motorola, Peugeot Sport, MIA Comunicacion (WALMART), Inter IKEA, InfoWatch, PricewaterhouseCoopers, Procter & Gamble, Siemens Ltd. og SO

Deltagere på IBTM 2018
Arp-Hansen Hotel Group
BC Hospitality Group 
BDP Business Events 
Bella Center Copenhagen 
Clarion Hotel Copenhagen Airport 
Comwell Hotels 
Copenhagen Convention Bureau 
Copenhagen Venues 
CPH Conference 
Hadler DMC Scandinavia 
Inspiring Denmark 
MCH Herning 
Nimb Hotel & Tivoli Gardens 
Nordic Choice Hotels 
Nordic Hotels & Resorts 
Ovation Denmark 
Park Inn by Radisson Copenhagen
Radisson Hotel Group 
Scandic Hotels Denmark 
Tivoli Hotel & Congress Center 
VisitAarhus Convention Bureau