Praktisk information

Københavns Lufthavn ligger blot 9 km fra Københavns centrum. Der er flere muligheder for at komme til og fra lufthavnen med offentlig transport:

Metro

Metroen kører ca. hvert 5. minut i dag og aftentimerne og ca. hvert 20. minut om natten. Metrostationen ligger i forlængelse af Terminal 3. Turen til/fra lufthavnen fra det centrale København tager bare 13 minutter. Billetprisen er Kr. 36,- ved køb af kontantbillet. Billetter købes på stationen og ved DSBs billetsalg i Terminal 3. 

Tog

I dag- og aftentimerne er tog til og fra Københavns Hovedbanegård ca. hvert 10. minut. Du finder toget under Terminal 3. Turen til Københavns Hovedbanegård tager ca. 15. minutter. Billetprisen er Kr. 36,- ved køb af kontantbillet. Billetter købes i DSBs billetkontor i Terminal 3.
Fra Københavns Lufthavn er der også direkte togforbindelse til Helsingør og Malmø.

Bus

Bus 5A kører fra Københavns Lufthavn (Terminal 3) til Københavns centrum. Billetprisen er Kr. 36,- ved køb af kontantbillet, som kan købes hos chaufføren. 
Læs mere om bussen på www.movia.dk

Der er gratis bus mellem Terminal 3, 2 og 1 (indenrigsterminalen).

Taxi

Taxi fra Københavns Lufthavn til Københavns centrum koster i dagtimerne ca. Kr. 200,-, Kr. 220,- i aftentimerne og ca. Kr. 250,- om natten og i weekenderne. Priserne inkluderer moms og drikkepenge, men der skal betales tillæg for cykler og bagage, der anbringes udenpå vognen.

Biludlejning 

Biludlejere i Københavns Lufthavn